Laurence Cadier Pedersen

Laurence Cadier

Laurence kommer fra Frankrig, hvor hun er født og opvokset. Hun har bl.a. læst tysk og dansk på Sorbonne i Paris. I 1993 rejste hun til København for at studere erhvervssprog på CBS, hvor hun siden selv blev underviser. Hun blev så glad for livet i Danmark, at hun blev og giftede sig. I dag arbejder hun som franskunderviser og translatør. Hun er i gang med en master i fremmedsprogspædagogik og er meget optaget af, hvordan vi lærer sprog bedst.

Sprog skal bruges i hverdagen:
Frankrig og Danmark er meget forskellige i kultur og sprog. Laurence siger:
"Jeg synes, at det er spændende både at lære om disse forskelle og være i stand til at kommunikere dem. I min undervisning er der derfor lagt stor vægt på sprog som kommunikationsværktøj. Vi kommer til at stå i forskellige situationer, hvor vi både udtrykker os på fransk og trækker på hele vores sproglige repertoire (dansk, engelsk, osv.). Vi vil samtidig inddrage vores egen kulturelle baggrunde og mangfoldige erfaringer."

Laurence anbefaler en aktiv tilgang til sproget:
"Nøgleordene er: Lyt, øv, skriv, hyg dig med fransk. Helst hver dag og på mange forskellige måder. Det må nemlig aldrig blive kedeligt!"