Stine er uddannet sprogcoach i 2017 og har sammen med le:v:els sprogcoach Christoph Schepers løbende udviklet og finpudset kurset Bliv Sprogcoach siden 2019. Hun har været kursusleder for le:v.els kurser i mange år og har undervist på kurset både fysisk og online i Danmark og på Island. Hun er nu ansat som freelanceunderviser, da hun p.t. bor i Sydafrika i nogle år.
Stine er optaget af motiverende læring og har stor indsigt i og interesse for, hvad der motiverer os som mennesker, og hvordan vi i læringssituationer kan blive bevidste om, hvordan vi lærer bedst, og hvilke læringspræferencer den enkelte har. Stine går selv til sin undervisning med stor nysgerrighed og entusiasme for den coachende tilgang til læring og undervisning.