Niels Davidsen-Nielsen var med egne ord ikke en særligt flittig elev i skolen. Det eneste fag, der aftvang en smule interesse, var engelsk. Engelsk var nyttigt at kunne, fordi de to altdominerende passioner var amerikansk jazz og engelsk fodbold. Så på den måde kom engelsk i begyndelsen snigende af sig selv.
"Engelsk kommer man som dansker ind i som en vandrer kommer gennem forbjergene til Alperne. I begyndelsen går det ganske gelinde. Man har en del hjemmebanefordele, fordi engelsk grammatik til et vist punkt minder om dansk. Men ligesom Alperne kræver det en betragtelig indsats, når man for alvor skal til tops. Der er desværre ingen kongevej i sprogindlæring,” konstaterer professoren.
Dansk taber terræn til engelsk
Fordi han har løftet en kritisk røst mod, at engelsk i stadig stigende grad bliver de højere læreanstalters undervisningssprog, har Niels Davidsen-Nielsen fået prædikatet anglofob skudt i skoene. I så fald må man nok sige, at der er tale om en påfaldende anglofil anglofob. For problemet for Davidsen-Nielsen er ikke, at engelske gloser kommer ind i dansk som låneord, men at hele fagområder tabes for dansk sprog, fordi såvel forskning og undervisning på mange videregående uddannelser nu udelukkende foregår på engelsk. Det er helt enkelt tale om domænetab for dansk.
”Jeg har taget bladet fra munden med den vægt, der ligger i, at jeg både har siddet som formand for dansk sprognævn og gennem 20 år har været professor i engelsk. Det har jeg gjort – og gør også i min nye bog -, fordi jeg mener, vi står med et demokratisk problem. Når videregående uddannelser udelukkende udbydes på engelsk, bliver der en skarp sproglig skillelinje ned gennem befolkningen med en engelsktalende veluddannet elite på den ene side og en stor almue på den anden side, der kommer til at stå uden for døren, fordi de ikke kan stille noget op med den engelske terminologi,” pointerer Niels Davidsen-Nielsen.
Fonetik, læren om sprogets lyd, har været et kerneområde i Niels Davidsen-Nielsens forskning, og det er især her danskerne skrider ud i deres forsøg på at mestre det engelske sprog. I 1800-tallet, hvor man i Danmark ikke regnede engelsk for noget, men satte tysk og fransk højt som åndsdannende sprog, klagede rejsevante kulturpersonligheder som H.C. Andersen og Georg Brandes deres nød over dette engelske kræmmer- og sømandssprogs umulige udtale. Det gjorde de sådan set med god ret, forklarer Niels Davidsen-Nielsen, for engelsk udtale ligger langt fra dansk.
”Mange danskere antager at man ikke behøver at lægge så meget vægt på udtalen, når man taler engelsk. Det er helt forkert, for de glemmer distraktionsfaktoren,” siger Niels Davidsen- Nielsen. Vi har i al almindelighed utroligt svært ved at få udtalt ’gone’ (gået) så det ikke lyder ’gun’ (gevær), ’bag’ (sæk) så det ikke lyder som ’back’ (tilbage), ’cab’ (taxa) så det ikke lyder som cap’ (kasket). En sådan sjusket eller ’fordansket’ udtale af engelsk medfører en ganske betragtelig distraktionsfaktor for en engelsksproget samtalepartner, forklarer Davidsen-Nielsen.
”Jeg kan leve med midtatlantisk engelsk, altså en blanding af engelsk og amerikansk udtale. Det, jeg virkelig har noget imod, er det, der så må hedde Doggerbanke-engelsk. Skønt det jo forstås glimrende danskere i mellem,” tilføjer han smilende.
"Engelsk kommer man som dansker ind i som en vandrer kommer gennem forbjergene til Alperne. I begyndelsen går det ganske gelinde. Man har en del hjemmebanefordele, fordi engelsk grammatik til et vist punkt minder om dansk. Men ligesom Alperne kræver det en betragtelig indsats, når man for alvor skal til tops. Der er desværre ingen kongevej i sprogindlæring,” konstaterer professoren.
Dansk taber terræn til engelsk
Fordi han har løftet en kritisk røst mod, at engelsk i stadig stigende grad bliver de højere læreanstalters undervisningssprog, har Niels Davidsen-Nielsen fået prædikatet anglofob skudt i skoene. I så fald må man nok sige, at der er tale om en påfaldende anglofil anglofob. For problemet for Davidsen-Nielsen er ikke, at engelske gloser kommer ind i dansk som låneord, men at hele fagområder tabes for dansk sprog, fordi såvel forskning og undervisning på mange videregående uddannelser nu udelukkende foregår på engelsk. Det er helt enkelt tale om domænetab for dansk.
”Jeg har taget bladet fra munden med den vægt, der ligger i, at jeg både har siddet som formand for dansk sprognævn og gennem 20 år har været professor i engelsk. Det har jeg gjort – og gør også i min nye bog -, fordi jeg mener, vi står med et demokratisk problem. Når videregående uddannelser udelukkende udbydes på engelsk, bliver der en skarp sproglig skillelinje ned gennem befolkningen med en engelsktalende veluddannet elite på den ene side og en stor almue på den anden side, der kommer til at stå uden for døren, fordi de ikke kan stille noget op med den engelske terminologi,” pointerer Niels Davidsen-Nielsen.
Fonetik, læren om sprogets lyd, har været et kerneområde i Niels Davidsen-Nielsens forskning, og det er især her danskerne skrider ud i deres forsøg på at mestre det engelske sprog. I 1800-tallet, hvor man i Danmark ikke regnede engelsk for noget, men satte tysk og fransk højt som åndsdannende sprog, klagede rejsevante kulturpersonligheder som H.C. Andersen og Georg Brandes deres nød over dette engelske kræmmer- og sømandssprogs umulige udtale. Det gjorde de sådan set med god ret, forklarer Niels Davidsen-Nielsen, for engelsk udtale ligger langt fra dansk.
”Mange danskere antager at man ikke behøver at lægge så meget vægt på udtalen, når man taler engelsk. Det er helt forkert, for de glemmer distraktionsfaktoren,” siger Niels Davidsen- Nielsen. Vi har i al almindelighed utroligt svært ved at få udtalt ’gone’ (gået) så det ikke lyder ’gun’ (gevær), ’bag’ (sæk) så det ikke lyder som ’back’ (tilbage), ’cab’ (taxa) så det ikke lyder som cap’ (kasket). En sådan sjusket eller ’fordansket’ udtale af engelsk medfører en ganske betragtelig distraktionsfaktor for en engelsksproget samtalepartner, forklarer Davidsen-Nielsen.
”Jeg kan leve med midtatlantisk engelsk, altså en blanding af engelsk og amerikansk udtale. Det, jeg virkelig har noget imod, er det, der så må hedde Doggerbanke-engelsk. Skønt det jo forstås glimrende danskere i mellem,” tilføjer han smilende.