Det startede med en fascination af franske turister

Hanne Leth Andersen
Allerede som ganske ung blev hun fascineret af sprog. Særligt fransk. Og særligt lyden af fransk. Den var så fængslende, at hun listede efter turisterne fra det vesteuropæiske land for at fornemme deres sprog, deres udtale og intonation. Dengang forstod hun ikke, hvad franskmændene sagde. Det gør hun til gengæld i dag. Fransk og sprog i øvrigt har åbnet mange døre for Studieskolens sprognørdede bestyrelsesformand. Mød Hanne Leth Andersen her. 


Sprog skal smages, høres og føles
Det er en stram tidsramme, der er sat for interviewet med Hanne Leth Andersen. Hun er travl, for foruden sit bestyrelsesarbejde på Studieskolen står hun i spidsen for Roskilde Universitet, hvor hun tiltrådte rektorposten i foråret. Men som hun siger: ”Jeg kan lide sprog, ord, tekster og kommunikation, og jeg vil altid gerne debattere det.” De svar, hun kommer med under interviewet er skarpe og velformulerede. Vi har uden tvivl med et menneske at gøre, som har holdninger og ved meget om det. Sproget. Om sprogindlæring. Og om sprogs betydning mellem mennesker. Når Hanne Leth Andersen fortæller om sin fascination af emnet, lyder det næsten, som om sprog er en fysisk størrelse, der kan undersøges med hele det menneskelige sanseapparat. For hendes barnlige glæde ved at smuglytte til de franske turister er med tiden blevet suppleret af en enorm interesse for hele tiden at smage på sprog. Smage på ord og vendinger, som hun siger. Sprog er forskellige og lyder og smager på hver sin måde, og det er netop det, der er så fascinerende ved dem.

Fransk som døråbner til nærhed og tillid
Det var jo det franske, der kickstartede sproginteressen, og ret tidligt begyndte Hanne Leth Andersen at høre fransk radio og læse franske tekster, som hun var dybt fascineret af. En fascination af fransk, som har vist sig at være en stor gevinst i hendes arbejdsliv i uddannelsesverdenen. Hanne startede nemlig som fransklærer på Studieskolen for mange år siden, hvor hun gjorde sig de første erfaringer med sprog og sprogindlæring. Og i sit job som rektor for Roskilde Universitet oplever hun gang på gang at være den, der får kontakten med fransktalende kollegaer og samarbejdspartnere. ”Det er mig, der kan tale sproget, og jeg oplever at kunne formidle og forklare ting på fransk, som ikke er muligt gennem engelsk. Når jeg har kontakt til fx den franske rektorforening, når og forstår vi hinanden på et dybere plan. Gennem det franske bliver der skabt en nærhed og tillid, som har vist sig at kunne åbne mange døre rent arbejdsmæssigt. Det har jeg oplevet flere gange.”

Der skal mere til end sproglig korrekthed
Vil man være god til at kommunikere på fremmedsprog, er det ikke nok at kunne sprogets form til perfektion. Det er en af Hanne Leth Andersens tydelige pointer og erfaringer. ”Kommunikative kompetencer handler selvfølgelig om sproglig korrekthed, men det handler altså også om at kunne forstå den kontekst, sproget er en del af. At kunne forstå den kultur og de mennesker, som bruger sproget. Og kunne nå dybt ind i, hvordan de mennesker ser verden.” Disse betragtninger er da også Hannes egen forklaring på, hvorfor hun kan opnå en så værdifuld tillid og nærhed med fransktalende samarbejdspartnere. Det er netop, fordi hun kender deres kultur og ved noget om franskmænd. Hun er vidende om andet end blot franske verber og tegnsætning. Hanne fortsætter: ”At kunne forstå hinanden er grundlaget for ægte meningsudveksling, og derfor sker der noget andet, når et sprog bliver oversat. Jeg ser tit, at pointerne ikke bliver fanget, som det var hensigten, når kolleger kommunikerer på engelsk på tværs af sprogkulturer. Sprog består ikke kun af ord, man skal mærke de andre synsvinkler."

Flere veje til sproglige færdigheder
En stor del af den interesse, Hanne Leth Andersen har for sprog, handler også om sprogindlæring. Og det er næppe nogen tilfældighed, at Hanne Leth Andersen er bestyrelsesformand for netop Studieskolen. For det er efter Hannes vurdering en skole, som går højt op i at inspirere sine undervisere og give dem gode muligheder for at udvikle deres kvalifikationer. Det oplevede hun selv, da hun var fransklærer. Og som bestyrelsesformand vil hun gerne være med til fortsat at investere i lærerne – fordi det er vigtigt. ”Studieskolen sætter barren højt og har elever, der vil lidt mere. Og når vi har de bedste studerende, skal vi også have de bedste lærere,” konstaterer hun og forklarer videre, at god undervisning handler om at finde den enkelte elevs styrke. ”Det skal respekteres, at vi har forskellige sproglige færdigheder. Nogle kaster sig bare ud i det og taler, selvom de ikke kan et sprog korrekt. Andre vil bare gerne skrive og formulere sig og tillære sig et sprog via skrift.”
”Dengang, jeg skulle vælge studieretning, var jeg i tvivl om, hvad jeg skulle. Jeg blev ikke læge. Men det har jeg aldrig nogensinde fortrudt. For sprog kan bruges til så uendeligt meget,” slutter Hanne Leth Andersen, inden hun siger farvel.


af Signe Silbye