Grækenland: et spørgsmål, der kræver et svar

Mogens Pelt
Mogens Pelts interesse for Grækenland blev vakt allerede i 12-13-årsalderen. Lyset, landskabet og grækernes imødekommenhed gjorde indtryk på det første turistbesøg med forældrene. Da militærjuntaen 21. april 1967 ved et kup overtog magten i Grækenland, udløste det en ekstra TV-avis på datidens eneste danske tv-kanal, en stor sjældenhed dengang, og den danske presses vedholdende interesse for Grækenland i den periode hang sammen med, at den græske kong Konstantin 2., der spillede en rolle i forbindelse med militærkuppet og siden blev afsat og måtte drage i eksil i december 1967, er gift med dronning Margrethes søster Anne-Marie. Pressedækningen var med til at fastholde interessen for landet, og da Mogens Pelt som ung mand i 1979 vendte tilbage til Grækenland på egen hånd, var det med en klassisksproglig studentereksamen som ballast.

”Det gik jo at bestille brød hos bageren ved at sige ’αρτος (artos er det oldgræske ord for ’brød’, der på moderne græsk imidlertid har betydningen ’alterbrød’, red.)”, siger Mogens Pelt med et skævt grin. Men der var alligevel ingen vej udenom at lære sig moderne græsk for den unge mand, da det gik op for ham, at det moderne Grækenlands historie var et spørgsmål, der krævede svar.

Græsk-tyske relationer
Efter juntaens fald i midten af 1974 blev der nemlig i slutningen af halvfjerdserne adgang til historisk materiale, der i årtier havde været utilgængeligt, og på den måde åbnede der sig et helt nyt historisk forskningsfelt. For Mogens Pelt blev det i første omgang til en ph.d.-afhandling om de græsk-tyske relationer i 1900-tallet og siden en forskerkarriere som lektor på Københavns Universitet, med den fulde titel af cand.mag. et art. (Historie, moderne græsk og latin) ph.d. og dr.phil.
Den nuværende gældskrise i Grækenland og reaktionerne i forhold til Tyskland fra græsk side i den forbindelse trækker tråde til de historiske relationer.
”Man skal være klar over, at den tyske besættelsesmagt havde en langt mere brutal fremfærd i Grækenland end i Danmark. Der opstod regulær hungersnød. Man samlede de døde ind i Athens gade på kærrer. Folk døde af sult i hundredtusindvis,” forklarer Mogens Pelt.

Tyrkisktalende grækere
Grækenland blev en selvstændig nationalstat i 1832. Det græske sprog er med 3.400 års skriftlighed det længst dokumenterede sprog, vi overhovedet kender til. I den tidlige nationalstat var der ganske vist stridigheder om, hvilke varianter af moderne talt græsk, der skulle være den nye nations officielle sprog, men det var ikke sproget, der definerede en som græker.
”Jeg taler nogle gange om tyrkisktalende grækere. Og græsktalende tyrkere. For at tydeliggøre, at tilhørsforholdet ikke er bundet op på sproget,” siger Pelt. Både Grækenland og Tyrkiet var tidligere en del af det osmanniske rige, hvor der blev talt mange sprog, så det var fremfor alt tilhørsforholdet til den ortodokse kirke, der definerede en som græker. Ikke sproget.

At lære sprog er som at lære at cykle
Mogens Pelt ser sprog som uundværlige redskaber i sin forskning, der ikke bare omfatter Grækenland men også de områder, der tidligere hørte under det osmanniske rige. Derfor er han i gang med at lære sig tyrkisk, og nogle arabiske brokker kan det også blive til.
”At lære at tale et sprog minder lidt om at lære at køre på cykel: det kan være svært at knække koden for, hvordan man får det til at trille. Især med sprog, hvor man ikke rigtig har nogle holdepunkter. Hund hedder jo for eksempel også Hund på tysk, så det er til at forstå, men på græsk hedder det σκύλος (skylos, red). Uden ledetråde er det sværere at få opbygget et ordforråd. Men pludselig en dag så kan man jo, og så er det bare om at blive ved at træde løs,” er Mogens Pelts råd til alle sproginteresserede. 


Af Benedicte Christiansen