Menu

Bedømmerkursus ved Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3

Speak, Studieskolen og UCplus i København er gået sammen om at afholde bedømmerkurser for nye eksaminatorer og censorer ved de to prøver.

Speak, Studieskolen og UCplus i København tilbyder i april to kurser for nye bedømmere ved Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3.

Kursernes formål er, at du som censor og eksaminator bliver styrket i at bedømme, og at du får mulighed for at dele dine erfaringer og viden om prøven med dine kolleger.

Det foregår:
Prøve i Dansk 2:
onsdag den 10. april kl. 10-15
på Studieskolen, Borgergade 12, København K.

Prøve i Dansk 3:
tirsdag den 9. april kl. 10-15
på Studieskolen, Borgergade 12, København K.

Ved begge kurser er der morgenkaffe fra kl. 9.30.

Det forventes, at du afsætter ca. 2 timer til forberedelse i forbindelse med deltagelse i bedømmerkurset. Materialet, du skal bruge til forberedelsen, udsendes inden kurset.
 
På hvert kursus diskuterer vi eksempler på skriftlige besvarelser og mundtlige præstationer. De mundtlige præstationer vises som små film, hvor deltagerne efterfølgende skal bedømme præstationen og diskutere deres bedømmelse i mindre grupper. Deltagernes bedømmelse af de skriftlige besvarelser diskuteres ligeledes i grupper.
Vær opmærksom på, at vi benytter samme materiale, som blev brugt ved bedømmerkurserne i efteråret.

Prisen for hvert kursus er 750 kr. pr. deltager, og det inkluderer te/kaffe/croissant samt frokost.
Hvis du har særlige ønsker til frokosten (fx vegetar, veganer, allergener), så send venligst en mail til Cecilie Sandbjerg cesa@studieskolen.dk.

Kurserne gennemføres ved min. 20 deltagere. Der er plads til 90 deltagere på hvert kursus.

Tilmeld dig

Klik her