Menu

Læsestrategier
DU3 modul 3 og 4

Start
tirsdag 14. oktober
Pris
kr. 0
Lektioner
6
Start 14.10.2025
Periode 14.10.2025 til 16.10.2025
Lektioner 6
Hold nr.: 9114-25
Underviser cand.mag. Laura Lyng
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 117
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00

Læs bedre på dansk - to intensive aftener

Vil du gerne blive en bedre læser på dansk? Over to aftener arbejder vi med forskellige typer tekster på dansk, især de teksttyper, du møder til modultesten.

I nogle tekster har vi fokus på informationssøgning, hvor du lærer at finde og udnytte relevante oplysninger hurtigt og effektivt.

I andre tekster har vi fokus på, at du opnår en dybere forståelse af både sammenhæng og detaljer

Du kommer til at samarbejde med de andre kursister på holdet. Vi taler sammen om teksterne på dansk, og det forbedrer ikke bare din læseforståelse, men det styrker også dine samtaleevner og dit ordforråd.

Kursusmaterialet bliver udleveret af dine undervisere, som nøje har udvalgt læseøvelserne for at sikre en passende udfordring og progression for alle deltagere.

Vi arbejder også med forskellige læsestrategier og teknikker, der kan gøre dig både hurtigere og mere sikker som læser.

Kom og oplev, hvordan du kan blive en mere selvsikker og kompetent læser i et trygt og støttende læringsmiljø.



Der er 5-22 kursister på holdet.

Laura Lyng

Laura anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
"Jeg bor i Nordvest, og jeg elsker alle de muligheder, bydelen rummer!
Der er billige genbrugsbutikker (med gode fund, hvis man er tålmodig), lækre og spændende råvarer i bazarerne, comedy og live musik på Lygten Station og grønne åndehuller - eksempelvis området ved Utterslev Mose, hvor jeg ofte går tur og hilser på de mange gæs og svaner."

Har du gode ideer til andre aktiviteter i København?
"Jeg kan rigtig godt lide at tage på kunstmuseer, men jeg er også vild med kunsten i bybilledet: på gavle, døre og større offentlige pladser. To af de kunstnere, jeg holder særligt af, er HuskMitNavn og Storm P., som begge med et legende og næsten barnligt udtryk kommenterer på samfundet og sætter dagligdagen i perspektiv. Jeg ved, at der i hvert fald findes et par af deres værker på gavle rundt omkring i byen - måske endda endnu flere!"
Vis mereVis mindre

Læsestrategier
DU3 modul 3 og 4

14. oktober - 16. oktober

Tilmeld