Menu

Udtaleværksted
DU3 modul 1 og 2

Start
tirsdag 14. oktober
Pris
kr. 0
Lektioner
6
Start 14.10.2025
Periode 14.10.2025 til 16.10.2025
Lektioner 6
Hold nr.: 9149-25
Underviser cand.ling.merc. Tanja Ettin
 
Sted Gothersgade 14, 1. sal
Lokale 105
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00

Velkommen til vores udtaleværksted!
Har du brug for at finpudse din udtale på dansk? Så kom med på dette kursus, hvor vi arbejder med forskellige aspekter af udtale, herunder prosodi, flydende udtale og enkeltlyde.

De enkelte bogstavlyde
Vi taler om bogstavernes lyde, fx de forskellige udtaler af vokalen a, det for nogen lidt svære y og de for mange helt nye bogstaver æ, ø og å.
Vi går helt ned i detaljen og øver, hvor tungen skal placeres inde i munden, hvordan læberne skal formes, og hvor meget munden skal åbnes eller lukkes for at ramme de præcise lyde.
Vi skal selvfølgelig også tale om det bløde d og det svære r, der udtales helt nede i halsen.
Målet er, at du efter alle disse øvelser ender med en flot dansk udtale af ord som øl, by, blød, brød, rigtig og meget.

Vi tilpasser undervisningen til dine behov og færdigheder og arbejder både individuelt og i grupper. Vi arbejder både teoretisk og praktisk, så du ikke kun forstår principperne bag god udtale, men også får masser af muligheder for at øve dig i praksis.

Vores mål er klart: Vi vil hjælpe dig med at blive forstået, når du taler dansk på din arbejdsplads, på dit studie eller med din danske familie og venner. Vi skaber et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i et let dansk ordforråd, så du kan føle dig tryg og støttet i din sproglige udvikling.

Der er 5-22 kursister på holdet.

Tanja Ettin

Tanja anbefaler:
Har du nogle yndlingssteder i København, der er velegnede, hvis du har børn?
"Jeg bruger en masse af min fritid sammen med min 4-årige søn, Leo, og vi er nærmest blevet eksperter i at finde gode, gratis steder i København, hvor både børn og voksne kan have det sjovt sammen.

På en gråvejrsdag anbefaler vi en tur på et af byens mange biblioteker, fx Hovedbiblioteket i Krystalgade, der har et kæmpe børneområde, hvor børnene både kan finde gode bøger og også lege og løbe rundt - mens de voksne får sig en kaffe fra bibliotekets café.

På solskinsdage kan man fx tage en tur på Tårnlegepladsen i Fælledparken, hvor der er rutsjebaner og vandleg til alle. Eller man kan tage toget til Klampenborg, hvor Dyrehaven byder på spændende oplevelser året rundt. Blandt vores favoritter er at spille dyrebingo (hvor vi selv medbringer ”bingoplader” med billeder af forskellige små og store dyr), at sætte drage op i blæsevejr og at kælke, hvis vi er heldige nok til at få en smule sne.

Et sidste yndlingssted er Bastard Brætspilcafe, hvor man kan finde stort set alle de brætspil, man overhovedet kan drømme om, samtidig med at man får sig en kæmpe varm kakao med flødeskum og skumfiduser!"



Vis mereVis mindre

Udtaleværksted
DU3 modul 1 og 2

14. oktober - 16. oktober

Tilmeld