Udtaleværksted
DU3 modul 5

Start
tirsdag 30. juni
Pris
kr. 0
Lektioner
18
Start 30.06.2026
Periode 30.06.2026 til 16.07.2026
Lektioner 18
Hold nr.: 8150-26
Underviser cand.mag. Niels Grove
cand.mag. Elisabeth Moestrup
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 112
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00

Få finpudset din danske udtale
Har du brug for at finpudse din udtale på dansk før Prøve i Dansk 3? Så vær med på dette intensive hold, hvor vi arbejder målrettet med udtale, som vil forberede dig til prøven.

Vi fokuserer fx på prosodi og brug af intonation, når pointen skal understreges. Dette er vigtigt at kunne, når du skal lave din præsentation til den mundtlige del af Prøve i Dansk 3.

Vi arbejder også med rytmen i sproget, når det bliver mere komplekst med længere taleture. Er der enkeltlyde, du stadig har svært ved, arbejder vi også med det.

Undervisningen tilpasses dine og de øvrige deltageres behov og færdigheder, og vi arbejder både individuelt og i grupper.

Derudover er der god tid til både at arbejde teoretisk og praktisk, så du ikke kun forstår principperne bag god udtale, men også får mulighed for at øve dig i praksis.

Vores mål er klart! Vi vil hjælpe dig med at blive klædt godt på til at tage den mundtlige del af Prøve i Dansk 3.

Der er 5-22 personer på holdet.

Niels Grove

Niels anbefaler:
Har du et yndlingssted uden for København?
”Rubjerg Knude lidt syd for Lønstrup er et herligt sted at tilbringe en eftermiddag i sol og vesterhavsblæst. Vandr fra den tilsandede kirke, som ikke længere er, til det tilsandede fyr, der stadig stritter op ad klitten. Det blev for godt et par år siden flyttet 70 meter ind i landet, fordi Vesterhavet ellers ville have taget det med sig. Om 100 år står det nok på kanten igen.”

Har du et yndlingssted i København?
”I Københavnstrup kender jeg til en dejlig lille have tæt på Christianshavns Kanal, men alligevel bortgemt og fredfyldt. Og da fidusen ved sådan et ’hemmeligt’ sted jo netop er, at man kan have det nærmest helt for sig selv, kan jeg selvfølgelig ikke røbe den nøjagtige beliggenhed. Det bliver først på den 4. date!”

Vis mereVis mindre

Elisabeth Moestrup

Elisabeth er cand.mag. i arabisk og græsk/historie fra Københavns Universitet.
Hun har boet i Mellemøsten i sammenlagt tre år og har undervist i arabisk siden 1995. Elisabeth har undervist på tre af Danmarks universiteter, Politiets Sprogskole, Forsvarets Sprogskole, HF og VUC.
I undervisningen lægger hun vægt på variation, og at det er eleverne, der er de aktive.
Hendes store interesse er moderne arabisk litteratur, som hun har oversat en del af til dansk.

Det siger Elisabeth om at lære arabisk:
”Arabisk er så fascinerende i sin matematiske systematik, og er man én gang blevet fanget ind af det, har man en interesse for livet. Sprogområdet er så stort og varieret, at der altid er en ny vinkel eller et helt nyt uopdyrket felt, man kan kaste sig over.”

Vis mereVis mindre

Udtaleværksted
DU3 modul 5

30. juni - 16. juli

Tilmeld