Menu

Dansk gennem TV-serier
DU3 modul 4 og 5

Start
mandag 21. juli
Pris
kr. 0
Lektioner
18
Start 21.07.2025
Periode 21.07.2025 til 06.08.2025
Lektioner 18
Hold nr.: 8170-25
Underviser cand.mag. Katja Rehfeldt
cand.mag. Knud Gram Øllgaard
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 111
Tid man 17.30 - 20.00
ons 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid man 17.30 - 20.00
ons 17.30 - 20.00

Lær dansk gennem TV-serier: Oplev 'Borgen' og forstå sprog og kultur
Mange af vores danskkursister bruger danske TV-serier til at lære mere dansk, og på dette kursus tager vi denne metode til næste niveau. Du og dine medkursister lærer dansk gennem TV-serier, og vi bruger den populære serie 'Borgen' som vores primære materiale.

Kursets indhold:
Autentisk dansk
Gennem 'Borgen' får du mulighed for at høre autentisk dansk, som det tales i dagligdagen. Serien giver et realistisk indblik i sprogets nuancer, tonelejer og udtale, hvilket er uvurderligt for din sproglige udvikling.

Dansk politik, samfund og kultur
'Borgen' er en fiktiv beskrivelse af, hvordan dansk politik og parlamentarisme fungerer i moderne tid. Vi bliver præsenteret for seriens politiske karakterer og ser dem både som aktører i det politiske system og som privatpersoner med hver deres personlige kampe.

Sproglig opmærksomhed
Vi fokuserer på at øge din sproglige opmærksomhed ved at analysere dialoger, identificere idiomatiske udtryk og forstå konteksten bag sproget. Dette hjælper dig med at forbedre din forståelse og anvendelse af dansk.

Det talte sprog og lytteforståelse
Ved at lytte til karakterernes samtaler og monologer i serien træner vi intensivt dine lyttefærdigheder. Du vil lære at forstå forskellige typer af slang og uformelle taleformer. Og du vil få mulighed for at øve din udtale.

Udvidet ordforråd
Hver episode af 'Borgen' er rig på nyt ordforråd. Vi arbejder systematisk med disse ord og udtryk, så du kan udvide din aktive ordforrådsbank og bruge de nye ord i dine egne samtaler.

Gode TV-øjeblikke
Ud over den sproglige læring er der masser af gode TV-øjeblikke at nyde. 'Borgen' er kendt for sin engagerende handling og gode personportrætter - det gør læringsprocessen både underholdende og inspirerende.

Ved at deltage i dette kursus får du en unik mulighed for at lære dansk på en sjov og interaktiv måde. Du vil ikke kun forbedre dine sprogkundskaber, men også få en dybere forståelse af dansk politik og kultur.
I løbet af kurset forventer vi, at du som det ugentlige hjemmearbejde ser og reflekterer over et af seriens afsnit. Du vil til gengæld forlade kurset med et større ordforråd, forbedrede lytteevner og en nyfunden kærlighed til danske TV-serier. Vi glæder os til at se dig til en lærerig og underholdende oplevelse!

Der er 5-22 kursister på holdet.

Katja Rehfeldt

Katja anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?

"Jeg vil gerne anbefale flere steder, dels på grund af naturen, men også på grund af det sociale miljø, der er.

Jeg kommer ofte i Søndermarken på Vesterbro, både for at gå ture og kælke, men også når der er festivaler, fx Bloom festival, som der er hver maj måned. Det er en naturvidenskabelig festival, som er gratis, og den er besøgt af alle typer mennesker. Man kan også arbejde frivilligt for festivalen og få et stort netværk.

Et andet sted, hvor man kan være frivillig og møde både udlændinge og danskere, er på spillestedet Alice. Der er koncerter med fantastiske bands fra hele verden, og folk, der kommer på spillestedet, interagerer med hinanden - også de frivillige.

Et sidste sted, hvor der er smukt, og hvor folk taler sammen på kryds og tværs, er på Kahyt og Kaffe, hvor man har havudsigt, man kan se på husbåde, nyde god simpel mad og også intimkoncerter.

 

Vis mereVis mindre

Knud Gram Øllgaard

Dansk gennem TV-serier
DU3 modul 4 og 5

21. juli - 6. august

Tilmeld