Danskundervisning for medarbejdere i Pleo
*Før du kan starte til danskundervisning, skal du betale et depositum på 2.000 DKK.
Du kan få depositum tilbagebetalt, hvis du overholder tidsrammen for depositum.
Pleo tilbyder i samarbejde med Studieskolen målrettede og effektive danskkurser til sine internationale ansatte. Du kan deltage gratis i danskundervisningen (bortset fra depositum), hvis du har ret til Danskuddannelse. Når du tilmelder dig hos Studieskolen, hjælper vi dig med at undersøge, om du har ret til Danskuddannelse.
Studieskolen tilbyder danskundervisning på alle niveauer og med supplerende online læringsmateriale for at give dig den mest effektive og fleksible måde at lære dansk.
Hvis du aldrig før har lært dansk, vil du blive tilmeldt et begynderkursus. Hvis du allerede kan noget dansk, bliver du tilmeldt et danskkursus på dit niveau. Hvis der er for få deltagere på dit niveau i Pleo, tilbyder vi dig en plads på et hold på Studieskolen. Det er også gratis for dig.
Når du har tilmeldt dig til danskundervisning her på siden, er det næste skridt i processen et interview. Under interviewet vurderer vi, hvilket niveau, du skal starte på. Hvis der er tilmeldte nok, starter vi et hold på din arbejdsplads. Alternativt kan du blive optaget på et hold på Studieskolen.
Tilmeld dig Gratis Danskuddannelse på din arbejdsplads her på siden. Så bliver du inviteret til et indplaceringsinterview.