Menu

Dansk - mellemniveau 3 (B1)

Start
mandag 11. august
Pris
kr. 1.955
Lektioner
30
Start 11.08.2025
Periode 11.08.2025 til 17.09.2025
Lektioner 30
Hold nr.: 06060-25
Underviser cand.mag. Sara Bødker
 
Sted Borgergade 14, 1. Sal
Lokale 127
Tid man 16.30 - 18.35
ons 16.30 - 18.35
Pris kr. 1.955
Tid man 16.30 - 18.35
ons 16.30 - 18.35

Lær at tale om spændende og aktuelle emner på dansk
Et spændende kursus, hvor vi taler - og skriver - om sjove og relevante emner på dansk.
På kurset bliver du endnu bedre til at udtrykke din mening om mange forskellige emner og til at diskutere med andre.
Du lærer også at lave korte debatindlæg og at kommentere på andres indlæg.

Vi taler bl.a. om disse emner:


  • Teknologi i hverdagen. Du lærer at fortælle om apps - hvilke apps bruger du mest, og hvilke kan du bedst lide? Vi taler om kunstig intelligens, og du lærer også at skrive en god prompt på dansk til fx ChatGPT.

  • Teknologi i hverdagen. Du lærer at fortælle om apps - hvilke apps bruger du mest, og hvilke kan du bedst lide? Vi taler om kunstig intelligens, og du lærer også at skrive en god prompt på dansk til fx ChatGPT.
    Klima og miljø. I klassen taler vi om, hvad vi hver især gør i vores hverdag i forhold til klimaet og miljøet, og vi diskuterer, hvad man kan gøre ved klimaproblemerne. Vi taler om emner, der berører os alle, nemlig forbrug og deleøkonomi.

  • Uddannelse. Du lærer at fortælle om din skoletid og at forklare, hvad den har betydet for dig. Du får ny viden om det danske uddannelsessystem med folkeskole, friskoler, privatskoler og højskoler. I klassen diskuterer vi, hvad der er vigtigt, hvis man skal vælge en videregående uddannelse.


Gode samtaler kræver ordforråd
Når vi taler om emnerne, skal du have ordforrådet på plads - når du kender de relevante ord og udtryk, kan du udtrykke dine tanker mere klart og præcist. Derfor får du også udvidet dit ordforråd på kurset, og du får flere nuancer på, når vi arbejder med forskellen på ord, man kunne tro betyder det samme. Det gælder fx 'bare' og 'lige' og 'ændre', 'skifte', 'bytte' og 'veksle'

Grammatikken støtter op om samtalerne
Formålet med kurset er ikke, at du bliver perfekt til grammatik. Men grammatikken støtter op om sproget, så vi arbejder i dybden med flere emner, fx verberne i forskellige tider (herunder modalverber), adjektivernes former, substantiver og ordstilling.
Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen
Undervisningsmaterialet Danish to go 4 er Studieskolens eget lærebogssystem. Det er udviklet af undervisere på Studieskolen, så det passer perfekt til Studieskolens kursister.
Danish to Go 4 består af en bog med aktiviteter til arbejdet i klassen og en hjemmeside med lyd, læsetekster og en masse forskellige onlineopgaver, hvor du kan arbejde med grammatik, ordforråd, lytning og læsning. Materialet indeholder også sjove quizzer, I laver sammen i klassen.
Du får bogen udleveret på holdet og adgang til materialets hjemmeside. Bogen ligger også som e-bog på Moodle.
Vi arbejder med kapitel 1-3.



Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen er blended learning, hvor vi i klassen arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser, vi træner udtale og laver lidt grammatik.
Du skal arbejde meget hjemme ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser.
I løbet af kurset skal du aflevere skriftlige opgaver, som du får feedback på.
Vi laver lytte- og videoøvelser, så du bliver endnu bedre til at forstå dansk.
Hver gang arbejder vi med udtale og øver tryk, stød, rytme og melodi i sætningerne.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Praktiske oplysninger
Dansk - mellemniveau 3 svarer til tredje del ud af fire dele på niveau B1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan noget dansk i forvejen, fx hvis du har taget kurserne Dansk for begyndere, Basisniveau samt Mellemniveau 1 og 2 på Studieskolen eller modul 1, 2 og 3 på Danskuddannelse 3.
Der er 5 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Vi forventer, at du bruger cirka 4 timer om ugen på hjemmearbejde.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Sara Bødker

Sara anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”Jeg bor i København NV. Jeg elsker byen med alle dens mennesker, sjov og ballade. Mit yndlingssted i København er Blågårdsgade på Nørrebro. Her kan du føle dig hjemme, uanset hvem du er, eller hvor du kommer fra. Her kan du sidde en hel eftermiddag på en af gadens mange cafeer uden at købe andet end billig kaffe og utallige refills og få dig en sludder for en sladder med de mange stamgæster, kunstnere, verdensmænd og -kvinder, der jævnligt frekventerer gaden. Er du lige flyttet til byen, så er det her, du lettest får en ny ven, et nyt job, et nyt sted at bo, en ny cykel, eller hvad du ellers kunne have brug for.”

Har du et yndlingssted i resten af Danmark?
”Mit yndlingssted uden for København er biografen Øst for Paradis i min hjemby Aarhus. Her kan du se film, der er så underlige, at du ikke anede, de eksisterede, og du kan nyde den helt særlige atmosfære opbygget gennem årtier af ukuelige ildsjæle, der insisterer på en anderledes biograf med kunsten og den store oplevelse i højsædet.”

Har du en dansk yndlingsforfatter?
”En af mine danske yndlingsforfattere er Kristian Bang Foss, fordi han er så sindssygt sjov at læse. Derudover vælger han også hovedpersoner, der generelt er underrepræsenterede i kunst og kultur, som fx førtidspensionisten Waldemar i ’Døden kører Audi’, og får os til at grine og græde med dem.”

Vis mereVis mindre

Dansk - mellemniveau 3 (B1)

11. august - 17. september

Tilmeld