Menu

Forberedelse til Studieprøven - online

Start
tirsdag 12. august
Pris
kr. 6.165
Lektioner
60
Start 12.08.2025
Periode 12.08.2025 til 06.11.2025
Lektioner 60
Hold nr.: 06123-25
Underviser BA Lene Hendel
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid tir 16.30 - 18.35
tor 16.30 - 18.35
Pris kr. 6.165
Tid tir 16.30 - 18.35
tor 16.30 - 18.35

Træn dansk, så du kan bestå Studieprøven
Skal du op til Studieprøven? Så er det en god idé at begynde at forberede dig allerede nu.
Kurset er på et højt niveau, så du skal være dygtig til dansk, fx skal du have taget Prøve i Dansk 3 eller kunne tale og skrive dansk på det niveau.

Det er vigtigt, at alle deltagere på kurset er på C1-niveau, før kurset starter. Derfor skal du tage vores sprogtest, inden du tilmelder dig.
Tag sprogtesten her: https://www.studieskolen.dk/sprogtest (kopier den ind i en browser).
Hvis dit niveau ikke er på C1, forbeholder vi os retten til at afvise dig på kurset. Du kan også kontakte en vejleder på skolen, hvis du har spørgsmål.

Vi forbereder Studieprøven
Undervisningen er tilrettelagt som forberedelse til Studieprøven. Det betyder, at vi arbejder med de genrer, der hører til prøven.
Vi træner dine færdigheder i læsning, skrivning og mundtlige præsentationer på et niveau, der svarer til akademisk dansk.
Vi læser tekster om videnskabelige emner, bl.a.:


  • grøn teknologi

  • nyhedsformidling

  • arbejdsmarked i forandring

  • aktivisme og demokrati


Du får øvelse i forskellige sproghandlinger:

  • at argumentere

  • at perspektivere

  • at ræsonnere

  • at eksemplificere


Du lærer også at holde en præsentation på fem minutter om et emne, du kender i forvejen. Du får øvelse i at tilrettelægge præsentationen, så du kan bruge den ved en efterfølgende samtale, hvor du skal udtrykke dine egne synspunkter og holdninger om lidt mere komplekse emner.
Vi hjælper dit med at udvikle dit dansk, så det bliver korrekt, nuanceret og komplekst, både mundtligt og skriftligt.

Undervisningsmateriale
Undervisningsmaterialet består af en blanding af aktuelle avisartikler, tidligere prøver og mundtlige oplæg.
Materialet er inkluderet i kursusprisen. Du får automatisk adgang til vores online læringsmiljø Moodle.

Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen er online blended learning, hvor vi sammen arbejder med mundtlig dansk og sprogrigtighed.
Du skal arbejde meget hjemme med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser. Du skal også forberede mundtlige præsentationer.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Praktiske oplysninger
Kurset er på niveau C1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Der er to online sessions om ugen.
Forberedelsestid: cirka 8 timer om ugen.
Det er nødvendigt, at du har adgang til en computer med god internetforbindelse og webkamera. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med at bruge digitale værktøjer og tilegne dig viden gennem onlineundervisning.

Lene Hendel, Studieskolen

Lene Hendel

Lene anbefaler:
Har du en yndlingscafé i København?

"Jeg elsker et lille sted, der hedder La Banchina. Det ligger på Refshaleøen og ligner bare et skur, men der er skønt. De serverer meget enkel - men god - mad, og om sommeren kan man sidde ude på bådebroerne og se folk, der kommer sejlende. Man kan også bade fra broerne og bruge stedets lille sauna bagefter. Det er bedst om sommeren, men en regnvejrsdag der har også sin charme."

Er der en kulturoplevelse, du vil anbefale?
"Den Kongelige Ballet er et af verdens bedste balletkompagnier, og hvis man har bare den mindste smule interesse i ballet, synes jeg, man skal se en forestilling med dem. De danser på Gammel Scene på Kgs. Nytorv, og bare det at opleve det gamle smukke teater er vidunderligt, og så kan du derudover få dans i verdensklasse.
Hvis du synes, det er for meget med en hel forestilling, så har man indimellem også mulighed for at se balletdanserne morgentræne i weekenden. Det er ganske gratis, du kan drikke en kop kaffe, se på de dygtige dansere og fornemme stemningen i teatret."

Vis mereVis mindre

Forberedelse til Studieprøven - online

12. august - 6. november

Tilmeld