Menu

Dansk - basisniveau 1 (A2)

Start
mandag 22. september
Pris
kr. 2.055
Lektioner
30
Start 22.09.2025
Periode 22.09.2025 til 05.11.2025
Lektioner 30
Hold nr.: 07021-25
Underviser cand.mag. Christina Gudmand
 
Sted Gothersgade 14, 1. Sal
Lokale 105
Tid man 16.30 - 18.35
ons 16.30 - 18.35
Pris kr. 2.055
Tid man 16.30 - 18.35
ons 16.30 - 18.35

Tal dansk!
På kurset Dansk - basisniveau 1 bliver du bedre og mere flydende på dansk, når du taler med andre.

Det kan være samtaler om:


  • hvad du lavede, før du kom til Danmark

  • hvad du laver i Danmark, og hvor længe du skal være her

  • arbejde, uddannelse og jobmuligheder


Du får flere nuancer i ordforråd og grammatik, når du taler om helt almindelige hverdagsting med din familie eller med dine venner.
Vi taler om steder, og du lærer at fortælle, hvor noget ligger henne i forhold til noget andet.
Vi laver selvfølgelig også lytteøvelser og videoøvelser, så du bliver bedre til at forstå dansk.
Udtalen er så vigtig, derfor arbejder vi hver gang med udtale.

Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen
Undervisningsmaterialet Danish to Go er et lærebogssystem, der er udviklet af undervisere på Studieskolen specielt til Studieskolens kursister. Vi bruger Danish to Go 2, der er en direkte fortsættelse af Danish to Go 1.
Danish to Go 2 består af to bøger, en grundbog og en bog med aktiviteter, som I bruger i klassen, samt et omfattende læringssite med lyd, video, øvelser og resurser med grammatik og ordforråd.
Vi arbejder med kapitel 1-3.

Hvert kapitel består af:

  • en video med fire gennemgående personer, der oplever typiske hverdagssituationer

  • en introduktion til nyt ordforråd med små tekster og lytteøvelser

  • en introduktion til udtale og udtaleøvelser

  • mundtlige øvelser og opgaver, fx samtaleøvelser

  • en række øvelser med ordforråd og grammatik

  • skriveøvelser


Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen. Underviseren deler bøgerne ud i klassen, og du får også automatisk adgang til vores online læringsmiljø Moodle.

Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen er blended learning, hvor vi i klassen arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser, vi træner udtale og laver lidt grammatik.
Du skal arbejde meget hjemme ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Praktiske oplysninger
Dansk - basisniveau 1 svarer til første halvdel af niveau A2 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan lidt dansk i forvejen, fx hvis du har taget hele modul 1 på Danskuddannelse 3 eller Studieskolens Dansk for begyndere 1 og 2.
Der er 5 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Vi forventer, at du bruger 8 timer om ugen på hjemmearbejde.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Christina Gudmand

Christina anbefaler:

Har du et yndlingssted i København?
”København er for mig historie, atmosfære og vand. Latinerkvarteret omkring Vestergade, Studiestræde, Larsbjørnsstræde, Teglgårdsstræde og Sankt Peders Stræde er et farverigt og historisk kvarter. Et sted, hvor man bare kan slentre, indsnuse atmosfæren og mærke historiens vingesus eller besøge en af de mange genbrugs- og vintagebutikker. Derfra er der ikke langt at gå til Frue Plads – forbi Københavns Universitet, hvor Søren Kierkegaard havde sin daglige gang og holdt forelæsninger fra 1831 til 1840. Pladsen er skøn at dvæle ved om sommeren på en af bænkene med en god kop kaffe. Er det for koldt, kan man gå lige om hjørnet af Fiolstræde og få en god kop kaffe eller frokost i Paludans Bogcafé, som er en af mine yndlingscaféer i Indre By.

Jeg holder meget af at sidde på Søren Kierkegaards Plads ved Den Sorte Diamant en varm sommerdag og læse en god bog eller bare nyde udsigten til Christianshavn på den anden side. Eller også bare se på livet, som udspiller sig i kanalen med både og kajakker i alle afskygninger, der fylder vandet med liv og glade dage. Er jeg til mere ro, byder København også på mange grønne områder. Som bosiddende på Amager holder jeg af meget af en gåtur på Amager Fælled, både sommer og vinter. Det er den skønneste oase midt i storbyen med dejlig natur, søer og masser af fugleliv. På Amager er der også Amager Strandpark, hvis man er til lidt sand mellem tæerne.”

Vis mereVis mindre

Dansk - basisniveau 1 (A2)

22. september - 5. november

Tilmeld