Menu

Skriv dansk (B2) - online

Start
tirsdag 23. september
Pris
kr. 835
Lektioner
12
Start 23.09.2025
Periode 23.09.2025 til 07.10.2025
Lektioner 12
Hold nr.: 07095-25
Underviser cand.scient.pol. Oscar Otto Sanz
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid tir 17.00 - 20.30
Pris kr. 835
Tid tir 17.00 - 20.30

Lær at skrive korrekte sætninger og gode tekster på dansk

Har du brug for at skrive mere klart og overbevisende på dansk? Måske skal du bruge det på dit arbejde, på din uddannelse eller bare i dit privatliv. Et korrekt og flydende skriftligt dansk giver dig større selvsikkerhed og er en forudsætning for succesfuld kommunikation. På dette kursus får du de værktøjer, du skal bruge, og øvelse i at skrive.
Kurset er for dig, der allerede kan skrive forståeligt på dansk, men nu vil du gerne være endnu bedre og få mere styr på grammatik, sætningsopbygning og struktur på en tekst. Du er på niveau B2 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog og har taget kurserne på mellemniveau B1, del 1-4 på Studieskolen eller DU3 modul 4 på et sprogcenter.
Du lærer at konstruere gode og korrekte sætninger, og du får også en større bevidsthed om, hvordan man skriver forskellige slags tekster.
På kurset vil du få forbedret din skriftlige selvtillid, som bygges op over tid, når du skriver tekster, som bliver rettet.
Vi går praktisk til værks med skriveøvelser og skrivning af tekster, som du får feedback på.

Vi arbejder med mange forskellige slags tekster og grammatik


  • Vi tager udgangspunkt i danske avisartikler, danske podcasts og dansk litteratur, og så skriver vi os igennem forskellige teksttyper.

  • Vi arbejder også med tekster, der har relevans for dit arbejdsliv.

  • Du får et indblik i, hvad argumenterende, beskrivende og reflekterende tekster er.

  • Desuden arbejder vi med udvalgte grammatiske emner og brug af sproglige billeder.



Hvordan arbejder vi på kurset?
Til hver gang skal du læse nogle tekster, og så gennemgår vi dem i klassen.
Vi vil tale om detaljer i teksten, som viser, hvilken genre teksten er skrevet i. Derefter får du præsenteret den genre, som du selv skal skrive i til den enkelte undervisningsgang. Vi laver idéudvikling om emnet, enten på tavlen, enkeltvis eller i grupper, og på den måde kommer vi frem til en skabelon, som du kan arbejde ud fra, evt. med støtte fra læreren.
Vi arbejder med feedback - det kan være skriftlig feedback eller en fælles feedback, hvor vi inddrager for eksempel grammatiske emner, som volder problemer.
Vi arbejder også med omskrivning af tekster, så du lærer at optimere dine egne tekster mest muligt.

Praktiske oplysninger
Du får adgang til vores læringsplatform Moodle, hvor du kan finde din undervisningsplan, dit undervisningsmateriale, dit hjemmearbejde og øvrige online ressourcer. Her kan du også kommunikere med læreren og de øvrige kursister.
Du skal regne med at bruge 2-3 timer om ugen på at læse tekster, som danner udgangspunkt for hver undervisningsgang.
Vi mødes én gang om ugen, hvor vi har 4 undervisningstimer.
Kurset foregår online i Zoom. Det er nødvendigt, at du har adgang til en computer med god internetforbindelse og webkamera. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med at bruge digitale værktøjer og tilegne dig viden gennem onlineundervisning.

Oscar Otto Sanz

Oscar anbefaler:
Hvad er dit yndlingssted i København?
”Om sommeren er der masser af små stille oaser i København, men Kongens Have er ganske unik med sin historie, sin smukke stil - og så ligger den kun et stenkast fra Studieskolen. Om vinteren ligger Davids Fond og Samling op ad Kongens Have. Her kan man komme ind gratis og nyde bl.a. en fantastisk islamisk samling af miniaturemalerier, som jeg aldrig bliver færdig med at beundre.”
 
Har du en dansk kunstner, du vil anbefale?
”Jeg vil altid anbefale H.C. Andersen - ikke kun for hans eventyr, som er verdensberømte, men fordi han står som eksempel for et menneske, der fandt sin vej i livet ved at følge sin indre stemme, hvor svært det end var, og samtidig fik rejst meget i løbet af sit liv. Det ville have været en fornøjelse at have haft en samtale med ham.”
 
Din yndlingspark
”Jeg kan ikke lade være med at fremhæve Fælledparken, som jeg har boet omkring i 25 år. En fælled er jo et stykke græs, hvor alles dyr kan græsse, og sådan er det nok startet, men i dag er den rammen for mange aktiviteter i byen - ikke mindst sportsaktiviteter med to stadioner, mange boldbaner, flere legepladser, DHL-løb osv. Men den har også en sansehave for blinde og mange hyggelige steder at slappe af, fx omkring den smukke sø eller ved Cafe-Pavillonen.”
Vis mereVis mindre

Skriv dansk (B2) - online

23. september - 7. oktober

Tilmeld