Menu

Dansk - basisniveau 2 (A2) - online

Start
tirsdag 11. november
Pris
kr. 2.055
Lektioner
30
Start 11.11.2025
Periode 11.11.2025 til 16.12.2025
Lektioner 30
Hold nr.: 08034-25
Underviser cand.mag. Jorun Clasen Lobach
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid tir 17.30 - 20.00
Pris kr. 2.055
Tid tir 17.30 - 20.00

Tal og forstå dansk! Et kursus for dig, der ikke kan komme til almindelig klasseundervisningHer kan du lære dansk, uden at møde op på skolen. Der er to mødegange om ugen, men de foregår online, så fysisk behøver du ikke være i København.
For at du får noget ud af kurset, er det vigtigt, at du arbejder med dansk uden for de to gange om ugen.

På kurset Dansk - basisniveau 2 har vi fokus på, at du bliver endnu bedre til at tale og forstå dansk. Du lærer at tale om forskellige emner, det er fx


  • musik

  • bøger

  • film og tv-serier

  • hvad du laver i din fritid, fx hvis du skal til koncert

  • sommerferieplaner og rejser



Du lærer at genfortælle handlingen i en bog eller en film og at fortælle om en ferie, du har været på. Du lærer at beskrive personer med mange forskellige detaljer. Vi taler om krop og humør, så du i detaljer kan fortælle, hvordan du selv og andre har det, og hvorfor du er stresset eller i godt humør. Vi også taler lidt om sygdomme, og du får et godt ordforråd til fx at forklare, hvorfor du ikke kommer på arbejde
Der kommer lidt flere grammatiske emner til nu, du lærer fx mere om kunne, skulle og ville,
Vi laver selvfølgelig også lytteøvelser og videoøvelser, så du bliver bedre til at forstå dansk.
Udtalen er så vigtig, derfor arbejder vi hver gang med udtale.

Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen Undervisningsmaterialet Danish to Go er et lærebogssystem, der er udviklet af undervisere på Studieskolen specielt til Studieskolens kursister. Vi bruger Danish to Go 2, der er en direkte fortsættelse af Danish to Go 1.
Materialet er online og inkluderer et omfattende læringssite med lyd, video, øvelser og resurser med grammatik og ordforråd.
Vi arbejder med kapitel 4-6.

Hvert kapitel består af:

  • en video med fire gennemgående personer, der oplever typiske hverdagssituationer

  • en introduktion til nyt ordforråd med små tekster og lytteøvelser

  • en introduktion til udtale og udtaleøvelser

  • mundtlige øvelser og opgaver, fx samtaleøvelser

  • en række øvelser med ordforråd og grammatik

  • skriveøvelser


Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen, og du får også automatisk adgang til vores online læringsmiljø Moodle.

Hvordan foregår undervisningen?Du skal arbejde ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser. To gange om ugen er der fælles undervisning online, hvor vi arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser. Vi træner også udtale og laver lidt grammatik.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Praktiske oplysningerDansk - basisniveau 2 svarer til anden halvdel af niveau A2 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan lidt dansk i forvejen, fx hvis du har taget hele modul 1 på Danskuddannelse 3 og Dansk - basisniveau 1 på Studieskolen.
Vi forventer, at du bruger cirka 8 timer om ugen på hjemmearbejde.
Det er nødvendigt, at du har adgang til en computer med god internetforbindelse og webkamera. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med at bruge digitale værktøjer og tilegne dig viden gennem onlineundervisning.

Jorun Clasen Lobach

Jorun anbefaler:
Kan du anbefale et særligt sted i eller uden for København?

"Ja, det kan jeg. København er en fantastisk by - men det mest spektakulære sted i Danmark finder du i Jylland.
Det ser ikke ud af så meget ved første øjekast, men Vadehavet er et fantastisk sted! Det salte vand og skiftet mellem høj- og lavvande skaber et helt unikt levested for planter og dyr, der har tilpasset sig de ekstreme forhold.
En vandretur i marsken med dens grønne enge og den høje himmel er rendyrket mindfulness!
Eller prøv at vandre hen over Vadehavet fra fastlandet til Mandø. Gå en tur i klitterne, tag en dukkert ved stranden, spis en frokost på kroen og tag traktorbussen tilbage igen. Du vil elske det! Men husk at spørge de lokale, inden du tager afsted, så du ikke bliver overrasket af tidevandet!"

Vis mereVis mindre

Dansk - basisniveau 2 (A2) - online

11. november - 16. december

Tilmeld