Menu

Dansk - mellemniveau 3 (B1) - online

Start
tirsdag 11. november
Pris
kr. 2.055
Lektioner
30
Start 11.11.2025
Periode 11.11.2025 til 18.12.2025
Lektioner 30
Hold nr.: 08063-25
Underviser cand.mag. Jeanette Dideriksen
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid tir 18.55 - 21.00
tor 18.55 - 21.00
Pris kr. 2.055
Tid tir 18.55 - 21.00
tor 18.55 - 21.00

Tal, læs og skriv dansk!På kurset Dansk - mellemniveau 3 lærer du at udtrykke dig mere frit på dansk. Vi diskuterer forskellige emner i klassen og skriver om dem. Du bliver endnu bedre til at udtrykke din mening om forskellige forhold og til at diskutere med andre.
Du får øvelse i at lave korte debatindlæg og i at kommentere på andres indlæg.

Emnerne er bl.a.:


  • årets gang - årstider og begivenheder i løbet af året

  • helligdage, højtider, mærkedage og traditioner i Danmark og i verden

  • skole og uddannelse, fx det danske uddannelsessystem

  • musik - instrumenter, genrer og musiksmag


Vi arbejder med mere komplekse sætninger, samtidig med at vi har fokus på, at grammatikken bliver korrekt.
Dit ordforråd bliver mere og mere nuanceret, og vi arbejder med forskellen på nogle ord, man kunne tro betyder det samme. Vi øver forskellen på ord som nogen, nogle og nogle.
Vi repeterer modalverberne og arbejder med sætninger i aktiv og passiv. Vi arbejder stadig med tid og tidsfølge.
I løbet af kurset skal du aflevere opgaver, som du får feedback på.
Vi laver lytte- og videoøvelser, så du bliver endnu bedre til at forstå dansk.
Hver gang arbejder vi med udtale og øver tryk, rytme og melodi i sætningerne.

Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen Undervisningsmaterialet er udviklet af undervisere på Studieskolen specielt til Studieskolens kursister.
Du får adgang til vores online læringsmiljø Moodle, hvor du kan finde supplerende tekster, øvelser og lyd- og videooptagelser.
Hvert kapitel indeholder klasseaktiviteter, dialoger, tekster og grammatik med tilhørende opgaver og øvelser. Der er også opgaver til alle lyd- og videooptagelser.

Hvordan foregår undervisningen?Undervisningen er online blended learning, hvor vi i klassen arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser, vi træner udtale og laver lidt grammatik.
Du skal arbejde meget hjemme ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Praktiske oplysningerDansk - mellemniveau 3 svarer til tredje del ud af fire dele på niveau B1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan noget dansk i forvejen, fx hvis du har taget kurserne Dansk for begyndere, Basisniveau samt Mellemniveau 1 og 2 på Studieskolen eller modul 1, 2 og 3 på Danskuddannelse 3.
Der er to online sessions om ugen.
Vi forventer, at du bruger cirka 8 timer om ugen på hjemmearbejde.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Jeanette Dideriksen

Jeanette anbefaler:
"Jeg har altid syntes, Amager er noget helt specielt, og især Dragør! Dragør er et godt sted at tage hen, hvis man gerne vil gå en tur ved vandet eller slappe af. Her kan man sidde i fred og ro på en bænk eller café og kigge ud over den lille hyggelige havn, mens man lytter til mågernes skrig og lader tankerne flyve. Der er masser af stemning, og hvis det er lidt uklart, hvad fænomenet ”dansk hygge” dækker over, så synes jeg, Dragør er et godt bud. Og så er der jo også udsigt til broen, der forbinder Danmark og Sverige. Måske kender du allerede den dansk-svenske tv-serie ”Broen” - og her er det mere uhyggeligt end hyggeligt. Når du alligevel er på disse kanter, så kunne du tage en tur forbi den legendariske Flyvergrill ved Københavns Lufthavn! Her letter og lander fly fra hele verden lige for næsen af dig, og også her er stemningen helt speciel. Der er både professionelle med store telelinser og almindelige familier, der bare synes, det er sjovt at se flyene så tæt på.

Men du kan selvfølgelig også finde mange spændende steder inde midt i København. Assistens Kirkegård på Nørrebro (bag de lange gule mure) er virkelig et interessant sted. Men vær opmærksom på, at københavnerne mere bruger kirkegården som en park end en kirkegård, ellers kan man blive ret overrasket. Her kan du støde på mange gravsteder, hvor berømte danskere ligger, bl.a. H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Niels Bohr og sangerinden Natasja, der døde meget ung. Og hvis den danske sommer (ved et mirakel!) ikke består af alt for meget regn, så er der enormt mange gode - og gratis – tilbud rundt omkring i parker og på pladser, såsom musik, gratis filmforevisning, sommerdans i Fælledparken, hvor du kan få gratis danseundervisning i forskellige stilarter, etc. - you name it!"
Vis mereVis mindre

Dansk - mellemniveau 3 (B1) - online

11. november - 18. december

Tilmeld