Menu

Dansk - højere mellemniveau 1 (B2)

Start
mandag 10. november
Pris
kr. 2.055
Lektioner
30
Start 10.11.2025
Periode 10.11.2025 til 17.12.2025
Lektioner 30
Hold nr.: 08080-25
Underviser cand.mag. Sara Bødker
 
Sted Borgergade 14, 1. Sal
Lokale 127
Tid man 16.30 - 18.35
ons 16.30 - 18.35
Pris kr. 2.055
Tid man 16.30 - 18.35
ons 16.30 - 18.35

Tal, læs, forstå og skriv dansk!Vi læser aktuelle tekster, for eksempel avisartikler, og bruger korte tv-programmer som lytteøvelse.
Vi diskuterer forskellige emner fx personlige egenskaber, trafik og cykelkultur, barndom og opdragelse, sprog og globalisering og robotter.
Du får øvelse i at udtrykke dine egne synspunkter og holdninger om almindelige emner.
Vi arbejder både mundtligt og skriftligt med emnerne, og vi har fokus på, at dit sprog bliver korrekt og nuanceret.
Du lærer at holde et kort oplæg om et emne, du kender i forvejen, og du lærer at skrive en personlig e-mail og et essay om danske samfundsforhold.
Vi arbejder også med grammatik og udtale.

Du får øvelse i forskellige talehandlinger:


  • at foreslå noget

  • at beskrive noget

  • at forklare noget

  • at give eksempler på noget

  • at vurdere fordele og ulemper ved noget



Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen Undervisningsmaterialet er udviklet af undervisere på Studieskolen specielt til Studieskolens kursister. Vi bruger en lærebog, som du låner og skal aflevere igen, når kurset af slut. Derudover bruger vi forskelligt andet materiale som aviser og tv-klip. Materialet består af længere læsetekster, tv-klip, skriftlige opgaver og frie skriftlige opgaver, hvor du selv skal skrive e-mail og essays. Der er introduktioner til små præsentationer og korte mundtlige oplæg om aktuelle emner eller emner med relation til dansk kultur.
Bortset fra bogen, som du låner, ligger materialet i vores online læringsmiljø Moodle, som du selvfølgelig får adgang til. Her kan du også finde din undervisningsplan, dine lektier og øvrige online ressourcer. Du kan også kommunikere med læreren og de øvrige kursister via Moodle.

Hvordan foregår undervisningen?Undervisningen er blended learning, hvor vi i klassen arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser, vi træner udtale og laver lidt grammatik.
Du skal arbejde meget hjemme ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Kursets niveauDansk - højere mellemniveau 1 er det første ud af fire kurser, der samlet udgør indholdet på højere mellemniveau B2. De fire kurser tilsammen svarer til hele niveau B2 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR).
Kurset er for dig, der i forvejen kan dansk på mellemniveau B1. Du kan frit vælge mellem de fire kurser på B2-niveau, det spiller ingen rolle, i hvilken rækkefølge du tager dem.
Hvis du kommer direkte fra et kursus på mellemniveau B1, anbefaler vi dog, at du starter med Dansk - højere mellemniveau 1.
Hvis du skal op til Prøve i Dansk 3, anbefaler vi, at du først tager mindst to kurser på B2-niveau og derefter et kursus, der forbereder til PD3.

Praktiske oplysningerDer er 5 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Vi forventer, at du bruger cirka 8 timer om ugen på hjemmearbejde.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Sara Bødker

Sara anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”Jeg bor i København NV. Jeg elsker byen med alle dens mennesker, sjov og ballade. Mit yndlingssted i København er Blågårdsgade på Nørrebro. Her kan du føle dig hjemme, uanset hvem du er, eller hvor du kommer fra. Her kan du sidde en hel eftermiddag på en af gadens mange cafeer uden at købe andet end billig kaffe og utallige refills og få dig en sludder for en sladder med de mange stamgæster, kunstnere, verdensmænd og -kvinder, der jævnligt frekventerer gaden. Er du lige flyttet til byen, så er det her, du lettest får en ny ven, et nyt job, et nyt sted at bo, en ny cykel, eller hvad du ellers kunne have brug for.”

Har du et yndlingssted i resten af Danmark?
”Mit yndlingssted uden for København er biografen Øst for Paradis i min hjemby Aarhus. Her kan du se film, der er så underlige, at du ikke anede, de eksisterede, og du kan nyde den helt særlige atmosfære opbygget gennem årtier af ukuelige ildsjæle, der insisterer på en anderledes biograf med kunsten og den store oplevelse i højsædet.”

Har du en dansk yndlingsforfatter?
”En af mine danske yndlingsforfattere er Kristian Bang Foss, fordi han er så sindssygt sjov at læse. Derudover vælger han også hovedpersoner, der generelt er underrepræsenterede i kunst og kultur, som fx førtidspensionisten Waldemar i ’Døden kører Audi’, og får os til at grine og græde med dem.”

Vis mereVis mindre

Dansk - højere mellemniveau 1 (B2)

10. november - 17. december

Tilmeld