Formål
- Kommunikativt formål: At forklare en stilling, forstå en beskrivelse og forsøge at udføre den samme stilling.
- Grammatisk formål: At arbejde med korte sætninger i nutid eller bydeform.
- Ordforråd: Farver, kropsdele, højre, venstre.
Niveau
Fra A1
Tid
15 minutter
Sådan spiller I:
- Lav hold a 2-3 kursister.
- Hvert hold bruger ½ Twister-måtte.
- Hvert hold får et sæt billeder.
- Kursist 1 (og 2) beskriver det første billede. Han/hun kan bruge strukturen: 'Kropsdel + er + på + bogstav + farve', fx 'Den/Din højre hånd er på det blå C'.
- Den anden kursist lytter og prøver at genskabe den samme stilling.
- Når de er færdige med det første kort, skifter de roller, og kursist 1 skal nu være aktiv, mens kursist 2 skal lave beskrivelsen.
- Efter 10 minutter stopper spillet, og holdene tæller deres point (1 point per stilling). Holdet, som har fået flest point, vinder.
Varianter
- Variant A: 1 kursist vælger en ny stilling. Kursistens hold laver en mundtlig beskrivelse.
- Variant B: 1 hold skriver en kort beskrivelse af en ny stilling. Holdet tjekker, om stillingen er realistisk, og tager et billede af den. Holdet giver sin tekst til et nyt hold, som skal læse, forstå og lave stillingen. Hold 2 tjekker, om det er korrekt ved hjælp af billedet.