Hvorfor en artikel om sprogcoaching?

Ingen anden metode har ændret mit liv som underviser så meget som sprogcoaching. Jeg vil gerne fortælle, hvilken forskel metoden har gjort for mig, hvordan jeg bruger den, og hvad den gør ved eleverne. Artiklen skal give dig et kort overblik over metodens muligheder og inspirere dig til at gå i gang med at afprøve den på en måde, der passer ind i din hverdag.
For mig er sprogcoaching ikke bare en ny metode, men en grundlæggende anderledes måde at se læring på. Den sætter eleverne i centrum, viser, at de selv kan finde motivation og støtter dem i at arbejde hen imod deres mål.

Hvorfor virker sprogcoaching?

Sprogcoaching skaber motivation hos eleverne, fordi den hjælper dem med at gøre deres læring mere konkret. I stedet for at det ofte kun er os undervisere, der kender og viser vejen, så inviterer vi eleverne til at være med til at definere deres individuelle mål og få øje på deres egne veje mod målet. Dette gør, at eleverne får mere kontrol over deres egen læring, og vejen til de overordnede mål for faget bliver pludselig meget mere overskuelig.
Sprogcoaching møder hver elev der, hvor hun er. Den inddrager eleverne aktivt, den tror på, at eleverne kan finde noget af vejen selv, og den støtter dem på vejen ved at levere konkrete værktøjer til at nå målet. Den hjælper de stærke elever med at finde den nødvendige udfordring, der kræves, for at motivationen bevares og de svage elever med at skabe de nødvendige øer af motivation, autonomi og mening, som kan få dem tilbage til faget.
Du kan i din egen undervisning skabe disse små øer af autonomi og indre motivation, der skaber et større engagement hos eleverne, uden at du behøver revidere den overordnede planlægning for faget eller din grundlæggende måde at undervise på. Det kan sagtens gøres gennem mindre aktiviteter direkte i undervisningen, og meget lidt kan allerede gøre en stor forskel.
Inden vi ser på de konkrete muligheder for at anvende dele af metoden i din daglige undervisning, vil jeg gerne præsentere metoden i sin helhed.

Hvordan fungerer sprogcoaching?

Sprogcoaching er som en god sammenkogt ret. Man tager det bedste af coaching, vejledning og selvreguleringsteoriens motivationsskabende tilgang, tilføjer en god portion viden om sprogdidaktik og læringsstile, smager til med konkrete digitale og analoge værktøjer til sproglæring og kombinerer det til den bedste blanding. Som i en god ret kan man godt smage hver enkel ingrediens, det er dog kombinationen af de enkelte dele, der skaber smagen. Og lige som med enhver god ret, så er sprogcoaching aldrig helt ens, fordi det er samspillet mellem coach og elev, der skaber processen.

Sprogcoaching er en kombination af coaching og vejledning. Coachingens udgangspunkt er, at hvert menneske er ekspert i sit eget liv, og dermed er også hver elev ekspert i sin egen læringsproces. Som sprogcoaches tror vi på, at eleven kan formulere egne mål for sin sproglæring, definere de ressourcer, hun har til rådighed og lave en konkret plan for, hvordan hun vil bruge ressourcerne til at nå målet. I gymnasiet er disse mål tit individuelle skridt hen mod, at eleven finder sin vej inden for det overordnede pensum. Vores opgave som sprogcoach er at støtte eleven i denne proces gennem reflekterende spørgsmål.

På den anden side har vi som sproglærere en viden, som er nødvendig at inddrage i processen. Vi kender de overordnede rammer for faget og ved, hvad eleverne skal kunne til eksamen. Vi har en viden om sprogtilegnelse og kender de konkrete ressourcer, der kan støtte elevernes vej mod målet. Denne viden bliver vi nødt til at inddrage i processen, hvis vi vil støtte eleverne optimalt, og derfor kan vi i løbet af coachingsamtalen også skifte til en mere vejledende rolle, der inddrager vores viden om sproglæring. Det er dog vigtigt, at vi ikke overtager elevens ansvar og bare anbefaler den (for os) bedste løsning, men præsenterer en vifte af muligheder og overlader det til eleven at vælge den løsning, hun synes passer bedst til hende.

Metoden fungerer optimalt, når sprogcoaching er et personligt møde mellem en underviser og en elev og er et forløb bestående af en indledende samtale og nogle opfølgende møder. Som sprogcoach har du lært at anvende spørgeteknikker, der åbner for refleksion, så eleven selv finder frem til svaret. Spørgeteknikkerne ligner spørgeteknikkerne fra almindelig coaching og aktiv lytning, og du kan se et par eksempler i faktaboksen sidst i artiklen.

Den første coachingsession varer som regel lidt længere end de opfølgende samtaler, og den består af følgende dele:

1. Basis for samtalen og afklaring
Vi starter med at sætte rammen for samtalen: hvad er det, vi skal tale om, og hvad forventer vi som resultat af samtalen. Derefter spørger vi ind, så eleven reflekterer over sin egen læring og samler succeshistorier og mindre gode oplevelser fra tidligere læring for at se, hvad der motiverer hende i læringsprocesser.

2. Målsætning
Gennem åbne og reflekterende spørgsmål åbner coachen elevens refleksion i forhold til, hvad hendes mål egentligt er, og støtter eleven i at sætte konkrete mål for sin egen læring. Det er vigtigt her, at det er elevens egne mål, og at disse mål er realistiske og attraktive for eleven. De skal gerne også kunne hjælpe eleven på vej mod de overordnede mål for faget, men her er det først og fremmest væsentligt, at eleven finder noget, der motiverer hende og sætter hende i gang med at arbejde med sproget.

3. Ressourcer
Eleven starter med en brainstorm over, hvilke personer eller værktøjer, hun forventer, vil kunne hjælpe hende med at nå målet. Det er vigtigt, at det er eleven, der er aktiv her – coachen støtter med reflekterende spørgsmål. Efter brainstormen skal eleven vælge nogle konkrete ressourcer, hun vil arbejde med for at nå målet. Her er det som regel nødvendigt, at coachen introducerer en række værktøjer, der kan støtte elevens arbejde med sproget, det er dog også vigtigt, at det er eleven, der vælger de værktøjer, hun vil arbejde med.

4. Arbejdsplan
På basis af resultaterne fra de foregående faser laver eleven nu en konkret arbejdsplan. Den definerer, hvad hun konkret vil gøre for at arbejde hen imod sit mål – og hvordan hun kan sikre, at det sker. Arbejdsplanernes indhold og omfang kan være ret så forskellige alt efter elev og motivation. Det mest væsentlige er dog, at arbejdsplanen er konkret, realistisk og attraktiv for eleven, at det er klart defineret, hvornår det skal foregå, og hvordan hun måler, at det sker. Altså fx en opgave som ”jeg vil gerne lytte til et emne på ”Slow-German” hver tirsdag og torsdag i 15 minutter og læse teksten bagefter for at sikre, at jeg har forstået teksten”. Hvis coachen også kan få eleven til at slå de ukendte ord op og lære dem, så er det perfekt – hvis hun ikke har lyst til det og er motiveret til kun at lytte til podcastene, så er det stadig en god start.

I de opfølgende samtaler evalueres arbejdsplanen, målet bliver eventuelt revideret, nye ressourcer inddraget, og arbejdet med de allerede valgte opgaver bliver styrket eller ændret, så eleven ender med en ny arbejdsplan for den næste periode.
Resultaterne fra arbejdet med sprogcoaching viser, at det skaber et betydeligt stærkere engagement i læringsprocessen for den enkelte. Hver elev vælger et mål, der motiverer, og arbejder med de ressourcer, der passer til hende. Dermed stiger motivationen for at arbejde med sproget. Glæden over de små succeser holder processen og motivationen i gang og breder sig til de andre i klassen.

Hvordan kan jeg nemt afprøve metoden?

Der skal ikke så meget til, før du kan gå i gang, og det giver absolut mening at starte med små aktiviteter. Hvis bare du kan flytte fem elever i en klasse og ændre deres tilgang til sproget med nogle forholdsvis små skridt, så er det da nogle væsentlige skridt på vejen for disse elever, og deres succeser kan så smitte de andre efterfølgende.

Kan gymnasieelever overhovedet coaches?
Det kan de absolut. Det er dog afgørende, at du støtter gennem reflekterende spørgsmål, og at du viser dem tillid til, at de kan, og at du accepterer deres valg – selv om du ikke altid er enig. Derudover er det vigtigt, at du inspirerer og støtter dem, når de laver deres handlingsplan og stiller en liste over konkrete ressourcer til rådighed.

Hvordan får jeg tid til det?
Du får tid til coaching ved at bruge sprogcoaching i kortere samtaler og fx integrere det i de formative evalueringer eller til at løfte udvalgte svage eller udfordrede elever. Her er det vigtigt, at du beder eleverne om at forberede samtalen på basis af udvalgte spørgsmål til motivation, mål og ressourcer, så du kan gennemføre en samtale på 10-15 minutter.
Du kan også vælge at bruge metoden direkte i din undervisning, så eleverne stiller reflekterende spørgsmål til hinanden.

Hvordan kan jeg afprøve metoden direkte i min undervisning?
Når du afprøver metoden i din egen undervisning, kræver det ikke meget mere forberedelse end en anden kommunikativ aktivitet. Som engelsklærer kan du lade øvelsen foregå på engelsk, så coachingen bliver en naturlig del af din undervisning. Det er vigtigt, at du giver eleverne klare instruktioner og en meget klar opgavebeskrivelse, der viser, hvilke faser de skal igennem, og hvad produktet skal være. Derudover bør du forberede øvelsen ved at introducere gode spørgsmål, de kan stille til hinanden for at støtte hinanden i arbejdet. Du kan evt. forberede coachingen ved, at eleverne starter med en mere overordnet øvelse, der træner spørgsmål og teknikken, og derefter sætte dem i gang med at coache hinanden.

Hvor kan jeg lære mere om sprogcoaching?
Du kan få et bedre grundlag for at bruge metoden og spørgeteknikken ved at læse den lille håndbog ”motiverende mål – motiverende læring”, som er en konkret opskrift på brugen af metoden i sprogundervisningen. Den kan bestilles på academicbooks.dk.
Hvis du gerne vil gå mere i dybden med metodens potentiale og samtidig have konkrete øvelser, så du kan bruge metoden som en del af undervisningen, vil jeg anbefale kurset ”motiverende mål – motiverende undervisning”, som er et endagskursus i en kombination af teori og praktisk afprøvning. Du kan tilmelde dig åbne kurser eller rekvirere et skolebaseret kursus her på hjemmesiden.

Vil du gerne lære metoden helt i dybden, kan du blive sprogcoach. Så kan du coache dine og andre elever på din skole og udbyde sprogcoaching som et supplerende tilbud til alle elever. Uddannelsen varer i alt fire undervisningsdage med en superviseret praksisperiode mellem undervisningsdagene, og uddannelsen vil sætte dig i stand til at kunne arbejde som sprogcoach for dine egne og andre elever. I Danmark kan du tage uddannelsen gennem le:v:el.

Hvad mangler jeg for at gå i gang nu?

På basis af denne artikel og din erfaring som underviser kan du godt starte med at lave meningsfulde øvelser og afprøve metoden med det samme. Hvis det så giver mening for dig og dine elever, kan du derefter gradvist gå mere i dybden med metoden.