Menu

Foredrag: Kvindeliv i Øst- og Vesttyskland

Dato
24.10.2025
Pris
kr. 195
Start 24.10.2025
Lektioner 2
Arrangement nr. 1142-25
 
Sted Borgergade 14, 1. Sal
Pris kr. 195

Kvindeliv i Øst- og Vesttyskland
I anledning af 35-års jubilæet for den tyske genforening inviterer vi til foredrag på letforståeligt tysk om kvindernes vilkår i det opdelte Tyskland.
I 40 år levede kvinder deres liv på hver sin side af muren i det opdelte Tyskland. Hvordan var det at være kvinde i det kommunistiske Østtyskland? Og i det demokratiske Vesttyskland? Det er et kompliceret spørgsmål, og svaret er ikke ligetil.

Til dette foredrag opridser vi nogle af fordommene – og prøver at spore os ind på virkeligheden.
Der findes mange klichéer: Den østtyske DDR-kvinde som sej arbejder, der kunne føre en kran eller reparere en bil. Men også som ravnemor, fordi hun afleverede sine små børn i vuggestuen. Den vesttyske BRD-kvinde som eftergivende husmor, der tog sig af mandens og børnenes behov – eller måske som hårdtarbejdende karrierekvinde.
Men hvordan så virkeligheden egentlig ud for kvinderne i det delte Tyskland?

Underviser Sabine Kramer, der selv voksede op i Vesttyskland, kommer ind på forskellige aspekter af dagligdagen og giver et levende indtryk af hverdagslivet dengang. Hvilken rolle spillede ægteskabet, og hvad med kønsroller, kvindefrigørelse og abort? Hvordan så det ud med børnepasning i de to lande? Hvad var kvindernes rolle og muligheder på arbejdsmarkedet og i det politiske liv?

Kom og få svar på disse spørgsmål til foredraget, der holdes på letforståeligt tysk.

Vi serverer et glas vin i pausen, som er inkluderet i prisen.

Det foregår:
Fredag den 24. oktober kl. 16.00-18.00
Studieskolen, Borgergade 12, 1. sal, aud. 127

Sabine Kramer

Sabine er vokset op i Tyskland, hvor hun læste Nordisk Litteratur, før hun kom til Danmark og blev cand.mag. i tysk fra Københavns Universitet. Sprogundervisning er hendes passion, og hendes devise er, at det skal være sjovt at lære sprog. Det gælder både, når hun underviser i tysk, og når hun underviser andre lærere på le:v:els videreuddannelseskurser som "Sjov med sprog". 
Derudover har hun erfaring med sprogcoaching og kollegial supervision.

Sabine anbefaler lige nu:
Litteratur: ”Juli Zeh (fx Unterleuten) og Judith Hermann er nogle af mine yndlingsforfattere. Men der er også mange andre som Daniel Kehlmann (Tyll), Doris Hansen (Altes Land) og selvfølgelig klassikere som Herman Hesse og Stefan Zweig. Hvis de er for svære at læse endnu, så tag i stedet på biblioteket og find én af de utallige tyske easy-readers. De findes på alle niveauer."
Overnatte i Tyskland: Prøv Bed and Breakfast. Det er billigere end hoteller og pensioner, og du kommer tættere på den tyske kultur.”
Lær mere tysk: "Hjemmesiden Deutsche Welle er en guldgrube af informationer om kultur og samfund. Du kan også få opdateret dit ordforråd, og der er sprogkurser for både begyndere og på mellemniveau. Der er også bearbejdede avisartikler, der bliver læst op på tysk."

Vis mereVis mindre

Foredrag: Kvindeliv i Øst- og Vesttyskland

Tilmeld