Ordrer falder på gulvet og forhandlinger går i skuddermudder, når virksomheden ikke er rustet sprogligt. Det er godt at kunne engelsk, men engelsk er bestemt ikke nok. Thomas Harder er en af aktørerne bag initiativet Ja til Sprog, hvor sprogfolk og tunge spillere fra erhvervslivet er gået sammen om at sætte skarpt fokus på sprog som en hård kompetence.
Af Benedicte Christiansen
Sprog er den direkte vej til at forstå andre kulturer, og det henter euro, yuan og rubler hjem, når en virksomhed har medarbejdere, der er stærke sprogbrugere. Ikke bare på engelsk, men i høj grad også på andre sprog. Kina, Frankrig, Tyskland og Rusland er – i den rækkefølge – de lande, hvor flest danske virksomheder er stødt ind i alvorlige sprogvanskeligheder, typisk i forbindelse med forhandlinger. Det viser en undersøgelse af lektor Lisbeth Verstraete Hansen fra Copenhagen Business School.
”I de senere år er der i dette land opstået en stemning af, at engelsk er det eneste fremmedsprog, der findes. Men man skal jo ikke ret langt syd- eller østpå, før handelspartneren ikke kan engelsk. Og så er der pludselig ingen kontakt,” forklarer Thomas Harder. Han sætter ikke spørgsmålstegn ved, at engelsk er et vigtigt redskab i international samhandel, men han understreger, at samtidig med at danskerne er nødt til at blive bedre til engelsk, end vi er, må vi nødvendigvis oppe os og se at få lært nogle flere fremmedsprog. Dansk erhvervsliv mener det samme, så derfor er også Dansk Industri med i initiativet Ja til sprog sammen med virksomheder som bl.a. Danske Bank.
Fagterminologi er ikke nok
Udover sit virke som forfatter, oversætter og foredragsholder arbejder Thomas Harder som tolk mellem især engelsk, italiensk og dansk, og det er gennem tolkearbejdet, han har oplevet, at danskere i al almindelighed lever med den lykkelige lille nationale vrangforestilling, at vi er særligt fremragende til engelsk.
”Det kan være sandt nok, at de fleste danskere kan begå sig ganske godt med basale ytringer på engelsk, men det viser sig også gang på gang, når jeg er ude som tolk, at selvom danskere kan den engelske fagterminologi for deres fag på fingrene, kommer de ikke helt sjældent til kort, når det gælder det sproglige ’kit’. Ofte til ganske stor overraskelse for dem selv,” siger han. Det sproglige kit er der, hvor vi udtrykker holdninger og nuancer. Alt det, som viser, hvad vi tænker og mener om sagen, forklarer Thomas Harder.
Mere finsk fjernsyn
Samtidigt med at engelsk styrkes, skal de andre fremmedsprog have meget mere medvind. Det gælder i skolesystemet og i erhvervslivet, og det kunne støtte processen vældigt, hvis DR og TV2 som en del af deres public service-forpligtelse ikke bevidstløst pladrede sendefladen til med engelsksprogede programmer, men også blev pålagt at sende et vist mindstemål af programmer på andre sprog, mener Harder. Det var ingen skade til at se en stump finsk underholdning i ny og næ, som man faktisk gjorde for år tilbage, da DR hvert år viste klip fra bidragene fra tv-underholdningsfestivalen i Montreux. Meget anderledes humor, den finske, erindrer Harder sig.
Gymnasiereformen har, siden den trådte i kraft i 2005, sendt alle andre sprogfag i gymnasiet end engelsk til tælling, og det er ikke populært hverken blandt sprogfolk eller hos Dansk Industri. Der var et reelt ønske fra erhvervslivets side om at styrke naturfagene i gymnasiet, men tanken var ikke, at sprogfagene skulle forbløde i den grad, som tilfældet er.
”Det et svært at tro, at det skulle være et ønske fra nogens side, at sprogfagene i gymnasiet skulle køres langt ud på et sidespor, men det blev ikke desto mindre en konsekvens af reformen. Tysk og fransk er nu reduceret til specialkompetencer,” siger Thomas Harder.
Onde kasserollebøjninger
Problemet er, at alle andre sprog nu skal konkurrere med engelsk. Både med hensyn til økonomi og med hensyn til den indsats, det kræver at komme i gang. Danskere kommer forholdsvist nemt i gang med engelsk, fordi vi hele tiden hører det gennem medierne. Men de sprog, vi ikke hele tiden automatisk får ind i ørerne, bliver vi nødt til at bruge tid på at lære. Hvor ondt og uretfærdigt det end virker, skal der terpes konjunktiv og kasserollebøjninger og andre slemme, slemme ting.
”Det kan ikke nytte noget at opfatte sprogkompetencer som en slags tilfældig egenskab, der dumper ned i hovederne på nogle og ikke på andre. Det kræver tid at opbygge en sproglig faglighed på et eller flere fremmedsprog, ligesom det kræver tid at blive kirurg eller ingeniør eller økonom eller noget helt fjerde. Det er en hård kompetence, som oparbejdes over tid, og som konstant skal vedligeholdes,” understreger Harder.
Sprog giver adgang
Men det betaler sig at investere tiden. Både økonomisk for virksomhederne og personligt for den enkelte medarbejder. Selvom det selvfølgelig er bedre at vide, at man i Japan skal give et visitkort med begge hænder, end ikke at vide det, betyder det ikke, at vi kommer til at forstå, hvordan japanere tænker. Sprog er derimod en genvej ind i kulturen.
”Tine Götzsche (nyhedsvært på DR, red.) stillede ved en debat om sprog op med en adapter til forskellige strømstik for at tydeliggøre, hvad det er, sprog kan. Modersmålet er som en kontakt, man kan stikke ind i hovedet på folk og på den måde få adgang til deres tankeverden og kultur, mener hun. Det er præcis sådan, det er,” konstaterer Thomas Harder.
Thomas Harder er netop udkommet med bogen Mellem to sprog. Om oversættelse, tolkning, sprogpolitik, og hvorfor det er bedre at være tosproget end tvetunget.
Sprog er en hård kompetence
