For Stine Bosse er ethvert møde et kulturmøde. Det hele handler om at være bevidst om, hvordan man selv griber tingene an, og anerkende, at den person, man står overfor, ikke nødvendigvis synes, det er naturligt at gøre det på samme måde.
To the point. Stine Bosse behøver ikke lang betænkningstid for at svare på, hvad hun tænker, når man spørger, hvad et kulturmøde er for hende.
”Der finder et kulturmøde sted hver eneste gang, vi står over for et andet menneske. Men når vi forstår det andet menneske, når vi er på bølgelængde, som man siger, så lægger vi knap mærke til, at det sker. Vi kalibrerer nærmest pr. automatik. Når vi derimod oplever at være forskellige i forhold til dem, vi står overfor, så lægger vi mærke til kulturen i mødet. Vi bliver både bevidste om den andens kultur og om vores egen. Det er en meget frugtbar menneskelig oplevelse. Den slags kulturmøder har masser af farver og former, og for mig er det den slags møder, som gør det fantastisk at være menneske. Det, at man oplever noget anderledes og står der og tænker: Hold da op, sådan kan man også gøre det.”
Mødet er alle vegne
Der er en naturlig vægt bag ordene, når de kommer fra Stine Bosse. Hun har et CV, der lammer de fleste: enebarn, mønsterbryder, tidligt færdiguddannet som cand.jur., tidlig mor til to, tidlig opstigning i graderne hos Tryg, hvor hun endte som direktør i en alder af bare 29 år. Siden blev hun koncernchef for TrygVesta. Generaliebladet vidner også om markante poster i dansk kultur- og erhvervsliv. Bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater, adjungeret professor på Copenhagen Business School, formand for Europabevægelsen, og lige nu, foråret 2018, er der særlig opmærksomhed på den heldige hånd, hun har haft med at fusionere Børnefonden og Plan Danmark. Begge NGO-organisationer arbejder med børn og bistand, og hun er så glad for, at det er lykkedes at forene dem, for hun tror på fællesskab og på, at vi løfter bedst i flok. Så nu er Børnefonden og Plan Danmark kommet til at hedde PlanBørnefonden, og kvinden i spidsen for bestyrelsen hedder Stine Bosse. Når hun skal beskrive sig selv, siger hun, at hun er et pligtmenneske, og at hun føler sig decideret tryg, når hun tager ansvar. Sådan har det været, lige fra hun var barn.
”Det er jo også dét, kulturmødet handler om. Vi i vores del af verden bliver altså nødt til at føle os forpligtede i forhold til andre mennesker – også uden for Danmarks grænser. Jeg har oplevet og set så meget i verden, at jeg synes, vi er forpligtede i forhold til vores næste. Jeg mener selvfølgelig ikke, vi kan hjælpe alle i hele verden, men hvis vi ikke viser omsorg på en konkret måde – økonomisk og i handling – så vil uretfærdighederne tårne sig op – og ramme os som en boomerang om et par generationer. Vi kan ikke tale os ud af det. Det er derfor, jeg prøver at være aktiv i forhold til Afrika, og det er godt, at Plan Danmark og Børnefonden bliver store, så vi kan gøre noget sammen. Vi kæmper for børns overlevelse, pigernes rettigheder, for drikkevand og telefoner, så de mennesker også kan få et godt liv med udfoldelsesmuligheder,” fortæller Stine Bosse med smittende energi.
Én plus én er mere end to
Arbejdet med at fusionere Plan Danmark og Børnefonden har også været fyldt med overraskende kulturmøder for Stine Bosse. En fusion er i sig selv et kulturmøde, og hun har skullet have medarbejderne fra begge organisationer til at arbejde helt nært med ejerskab. Hun understreger, hvor vigtigt hun synes det er, at NGO’er også kan rumme den slags omstruktureringer og processer, for det handler jo om at bruge ressourcerne effektivt i Afrika, eller hvor der nu er behov, ikke i København.
”Det er skægt for mig at opleve, hvor meget NGO’er minder om det erhvervsliv, som jeg det meste af min karriere har været i. Jeg er blevet chokeret over, hvor knaldhård en konkurrencekultur, der er blandt NGO’erne. Samtidig er det ret anderledes at navigere i den ildsjælekultur, der præger dem. Der er mange følelser på spil, og der bliver argumenteret med hjerteblod. Det er noget af en balance at få det til at fungere, men spændende,” fortæller Stine Bosse.
Den evige balance
”Bossen – om balance i ledelse”, sådan hedder den bog om ledelse, Stine Bosse skrev i 2013. Titlen afspejler, hvor jordnær og praktisk hun er i sin tilgang til lederskab. Hun gør meget ud af at understrege, at vi ikke skal gøre ledelse til mere, end det er. Lederen er, ifølge hende, den, der viser den fælles vej og fremhæver det fælles mål.
”Der er mange ting, der går igen, når mennesker skal lave noget i fællesskab. Vi bliver magtivrige og kan miste overblikket. Processerne er næsten altid de samme for lederen: Man skal vise en fælles vej og en hastighed. Holde styr på tropperne og sørge for, at dårlig opførsel ikke bliver honoreret,” griner hun.
Hold det enkelt
Stine Bosse er imod, at man gør ledelse til noget kompliceret. For det er faktisk ganske enkelt. Balance og overblik. I mødet med mennesker – alle mennesker – tror hun på at lade sig bære af nysgerrighed, det at give sig tid til at kalibrere, så man mærker hinanden ordentligt, og siden – balance.
Arbejdet for Europa
Da Stine Bosse i 2011 valgte at trække sig tilbage som topleder, kastede hun sig, sammen med en masse bestyrelsesarbejde, over arbejdet som formand for Europabevægelsen. Hvorfor skulle kræfterne lægges lige dér?
”Det hele hænger sammen. Min mor var englænder og voksede op under krigen i London. Hun lærte mig, at EU er vigtigt, og at Europa ikke er fredeligt per se. Vi er nødt til at arbejde sammen for at holde fred. EU er et fredsprojekt, og jeg synes, det er sådan et meningsfuldt projekt. Det er vigtigt, at vi passer på det og ser på mulighederne for at videreudvikle det. Så længe har vi heller ikke haft fred, og begge verdenskrige begyndte altså i vores del af verden.”
Det er som at have trykket på en knap. Engagementet er glødende, og Stine Bosse synes ikke, som mange andre, at EU-projektet er svært at forklare folkeligt.
”De nationale politikere skal bare hele tiden huske at tale os ind i det fællesskab, vi er en del af. EU burde bruge meget mere tid på at diskutere, hvordan man kan involvere borgere i lovarbejdet. Som det er lige nu, foregår det på 27 forskellige måder.”
Sproget og tiden til det
For Stine Bosse er det vigtigt at understrege, at det ér krævende at leve i et demokrati, og EU som demokratisk konstruktion er ingen undtagelse. Til gengæld betyder livet i et demokrati også, at man er betydelig mere fri. Men man må tage sig den tid, det tager, at holde det kørende og løse problemerne. Det samme gælder de sproglige udfordringer, der i sagens natur er i EU. Og hun tilføjer:
”Det er lige ved, at det ville være lettere nu, hvor englænderne forsvinder, så kunne vi andre måske tage engelsk som fælles sprog. Så bliver vi sprogligt mere lige…”
Når man spørger ind til dette, understreger Stine Bosse, at hun virkelig går ind for, at man får ét fælles sprog for alle EU-borgere og ellers støtter 1+2 kampagnen (et modersmål + to fremmedsprog for alle, red.).
”Der er så meget kulturbæring i sproget, og EU er et stort kulturmøde. Man kan tage et smut forbiAthen og se, hvor vores demokrati stammer fra. Vi har så mange fællesnævnere i EU. Det er synd, hvis vi ikke ser, hvor meget bedre vi kan løfte, hvis vi gør det i flok.”
Stine Bosse
Født 1960.
Cand.jur.
Tidligere:
Direktør i Tryg
Tidligere bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater
Nuværende:
Bestyrelsesformand for PlanBørnefonden og en række andre bestyrelser.
af Christa Leve Poulsen
Stine Bosse taler og lægger op til debat om kulturmødet på Studieskolens Søndagssalon den 30. september 2018 - klik her for at tilmelde dig.