Menu

Fælles arrangement den første fredag i hver måned

03. februar 2023

Den første fredag hver måned holder vi et fælles arrangement for alle medarbejdere på Studieskolen. Her mødes vi og spiser frokost, og bagefter er der Fælles Forum.

Fælles Forum er et møde, hvor vores direktør Charlotte Lorenzen fortæller om udviklingen på Studieskolen, og hvor alle kan stille spørgsmål og tale sammen.

Bagefter er der altid et spændende oplæg, som på en eller anden måde er relevant for det, vi går og laver.

I dag fik vi besøg af Daniel Turi Hedelund, konsulent hos Teknologisk Institut og projektleder i det landsdækkende initiativ AI Denmark. Han fortalte om chatbotten ChatGPT, der på kort tid fået stor udbredelse over hele verden.

Daniel kom med en masse konkrete eksempler og tip til måder, man allerede nu kan bruge chatbotten – fx som inspiration i undervisningsplanlægningen – samtidig med at han pointerede de områder, hvor den stadig ikke er så pålidelig.

Vi fik også en livlig diskussion om, hvordan den måske på længere sigt kan udfordre vores job som sprogundervisere – og så måske alligevel ikke!

Til sidst var der en festlig fredagsbar.

Vi har mange forskellige afdelinger, og vi har også kolleger, der fx ofte arbejder ude af huset eller om aftenen.

Det er vigtigt for os, at vi kan mødes og få ny inspiration på denne måde.