"Samtalerne flyder naturligt, og tiden flyver afsted"

04. november 2026

For Tina handler det at lære italiensk om mere end grammatik og gloser. Med en italiensk kæreste er sproget blevet en vej til at forstå en ny kultur og komme endnu tættere på den. På Studieskolen har hun fundet et sted, hvor det er både sjovt og motiverende at lære.

Tina går til italiensk

Tina kommer fra Tyskland og bor i dag i København. Hun har altid været glad for at lære sprog, og italiensk har fået en særlig betydning for hende.

"Min kæreste er italiener, så når jeg lærer italiensk, kommer jeg også tættere på hans kultur. Og så synes jeg bare, at italiensk er et smukt sprog – både at høre og at tale," fortæller hun.

 

Alle er med i samtalerne

Noget af det, Tina især sætter pris på ved italienskundervisningen på Studieskolen, er den afslappede stemning og de mange muligheder for selv at bruge sproget.

"Det bedste ved undervisningen er, at vi taler så meget sammen. Samtalerne kommer helt af sig selv, og der er aldrig pinlig tavshed. Alle er engagerede og bidrager, så tiden flyver afsted."

Tina sætter også pris på, at undervisningen er godt tilrettelagt, og at det er nemt at følge med, selvom man skulle gå glip af en undervisningsgang. På Studieskolens undervisningsplatform Moodle kan kursisterne se, hvad de har arbejdet med på holdet, og hvilke lektier de har for.

"Det er nemt at indhente det, man er gået glip af, så man ikke kommer bagud. Det er jeg rigtig glad for."

 

Et sted, man har lyst til at komme

Tina har gået til italiensk på Studieskolen i to år og følger i dag holdet Conversazione, cultura e grammatica, hvor samtale, kultur og grammatik er i centrum.

Men det er ikke kun undervisningen, der får hende til at vende tilbage. Hun fremhæver også den særlige stemning på skolen.

"Der er en rigtig rar og imødekommende stemning på Studieskolen. Der er altid masser af mennesker og liv, men samtidig er her roligt og afslappet. Alle er venlige, og man kan mærke, at folk har lyst til at lære noget. Jeg kan virkelig godt lide at komme her!"

For Tina er italiensk blevet en måde at kombinere sin glæde ved sprog med interessen for en anden kultur. Og efter to år med italienskundervisning er hun stadig lige så motiveret for at lære mere.

 

Vil du også lære italiensk?

På Studieskolen kan du lære italiensk, uanset om du er helt nybegynder eller allerede kan en del af sproget. Vi har hold på forskellige niveauer, og undervisningen har fokus på, at du får brugt sproget aktivt fra begyndelsen.

Se alle vores italienskhold her

 

Lær et nyt sprog – også selvom du ikke taler dansk

Du behøver ikke kunne dansk for at lære et nyt sprog på Studieskolen. Vi har også fremmedsprogshold, hvor engelsk bruges som hjælpesprog. Se udvalget her (LINK).

Og når du først har lært det grundlæggende, er hjælpesproget ikke længere så vigtigt. På holdene for let øvede og opefter foregår undervisningen næsten udelukkende på det sprog, du er ved at lære. Her er fokus på at tale så meget som muligt, og selv grammatiske forklaringer får du som regel på det nye sprog.

Det betyder, at du sagtens kan fortsætte med at lære fx italiensk, fransk eller spansk hos os, selvom du ikke taler dansk.