Standardarabisk 5
| Start | 05.02.2026 |
| Periode | 05.02.2026 til 18.06.2026 |
| Lektioner | 36 |
| Hold nr.: | 3503-26 |
| Underviser |
cand.mag.
Hadi Al-Khalili |
|
|
|
| Sted | Vognmagergade 8, Stuen |
| Lokale | V042 |
| Tid |
tor 17.00 - 18.40 |
| Pris | kr. 2.880 |
| Nedsat pris | kr. 2.665 |
| Tid |
tor 17.00 - 18.40 |
Tal løs og begå dig i mange forskellige situationerPå dette kursus lærer du en masse nye ord og udtryk, så du kan udtrykke dig på detaljeret arabisk i mange situationer. Du bruger de nye ord til at skrive korte tekster og fortælle om store og små begivenheder i dit liv. Du fortæller fx om din barndom, dit første job eller en rejse, du har været på.
Du lærer også flere af de faste udtryk, som er en hel central del af det arabiske sprog. Ved du fx, hvad man siger, når folk kommer hjem fra en rejse? Eller hvordan man høfligt afviser at få mere mad på tallerkenen?
Du lærer bl.a.:
- at fortælle om store begivenheder i din barndom
- at tale detaljeret om din dagligdag
- at bestille tid hos lægen - og fortælle, hvordan du har det
- at tale om din krop, sundhed og sport
- at sige, hvor varmt eller koldt, det er
- at bruge årstal på arabisk
- at bruge tal generelt - fx at sige, hvor høj du er
- en masse nye ord og udtryk
På grammatiksiden repeterer vi først de regelmæssige verber, og så går vi over til de uregelmæssige verber - for hvordan bruger man verber, der har alif, waw eller ya som et af rodbogstaverne?
Du styrker også dit skrevne arabisk. Bl.a. lærer du at starte og slutte et brev eller en e-mail med passende udtryk, og vi ser også på, hvordan man skriver sms og på sociale medier forskellige steder i den arabiske verden. Ved du, at man nogle steder bruger det latinske alfabet til at skrive arabiske beskeder?
Hvordan foregår timerne?Undervisningen er meget varieret og består bl.a. af par- og gruppearbejde, samtaleøvelser, lege og fælles aktiviteter. Der er selvfølgelig ting, der bliver forklaret på tavlen på klassisk vis, men forvent at være aktiv, når du lærer og øver arabisk.
Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktiske oplysningerLærebog: Gateway to Arabic, ISBN 9780954083373. Du kan fx købe bogen på islamguide.dk eller på amazon.de.
Kurset er for dig, der allerede kan danne sætninger på arabisk i nutid og datid. Du ved, hvad rodbogstaver er og kan slå op i en arabisk ordbog. Du kan tale om hverdagsemner som fx din familie, dit arbejde eller din fritid på en simpel måde, og du kan klare de mest almindelige turistsituationer som fx at bestille mad og købe en billet.
Du har haft ca. 4 sæsoner på aftenskole, eller måske har du taget 1-2 semestre i propædeutik på universitetet.
Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.
Der er mellem 7-14 kursister på holdet.
Der er 10-16 kursister på holdet.