Iben Schulze Overgaard

Iben Schulze Overgaard er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet med fransk og historie som sidefag og dansk som hovedfag. Hun har boet flere år i Paris og Bretagne, hvor hun har læst fransk ved Université de Nantes. Iben har undervist danske studerende i fransk siden 2008 og været lektor på HF i en årrække, hvor hun bl.a. har undervist i fransk historie.

Hun holder arkitekturhistoriske foredrag og er redaktør på forlaget Chokoladefabrikken. Iben spiller klassisk klaver og har erfaring med at akkompagnere sange fra det franske chanson-repertoire.

Hun er meget optaget af fransk kultur og samfund og elsker at undervise voksne i sprog, bl.a. ved at bruge nye indlæringsmetoder som cooperative learning, hvor man bl.a. lærer sprog ved spil.

Ibens råd til at lære fransk:
Tal og lyt mest muligt til fransk – her har internettet en uendelighed af muligheder! Læs franske artikler, se franske sportsprogrammer og film, lyt til fransk musik, både gamle klassikere som Jacques Brel, George Brassens og Edith Piaf og nye kunstnere som Christine and The Queens og Vianney. Eller læs franske tegneserier som Tintin og Vakse Viggo – på originalsproget.
Mulighed for at læse korte artikler findes på TV5MONDE eller på Radio France Internationale (med tekstet tale), som henvender sig til folk, der ikke har fransk som modersmål.