Menu

A2.4 og A2.5 Fransk for let øvede (trin 4+5 af 6)

Start
torsdag 4. september
Pris
kr. 3.600
Nedsat pris
kr. 3.330
Lektioner
45
Start 04.09.2025
Periode 04.09.2025 til 22.01.2026
Lektioner 45
Hold nr.: 1227-25
Underviser maîtrise ès information-communication Célia Piron Gelardi
 
Sted Borgergade 12, 1. Sal
Lokale 107
Tid tor 13.10 - 15.20
Pris kr. 3.600
Nedsat pris kr. 3.330
Tid tor 13.10 - 15.20

Bliv tryg på fransk
Bliv bedre til at deltage aktivt i en samtale på fransk - vi lægger vægt på, at du får et sammenhængende, varieret og flydende sprog. Vi taler om Frankrig og andre fransktalende lande. Vidste du, at fransk er det femte mest talte sprog i verden? Der er faktisk over 200 millioner mennesker, som taler fransk til daglig, så der er mange steder i verden, hvor du kan bruge dit fransk. På dette trin gør vi endnu mere ud af at lytte til fransk og afkode rytme og udtale i talt hverdagsfransk, så du lettere kan kommunikere med fransktalende.
Vi giver os også god tid til at repetere alt det, som du har lært indtil nu, så du bliver endnu mere tryg på fransk.

Du lærer at bruge sproget, når du fx skal:


  • beskrive et kvarter

  • udtrykke et ønske, en drøm, en klage eller bekymringer

  • tale om livsforløb

  • tale om samfundsforhold



Du får nye grammatiske byggesten, som du kan omsætte til den praktiske anvendelse af sproget. Du bliver endnu mere tryg på fransk og udvider dit ordforråd, så kan udtrykke dig mere nuanceret.
Har du overvejet at tage til La Belgique- Belgien og tale fransk? Der er mange, som synes, at det er lettere at tale fransk med belgierne, da de typisk taler en anelse langsommere end franskmændene. Bruxelles ligger i Flandern, men er en meget fransktalende by. Den fransktalende region i Belgien er som bekendt Vallonien. Du kan fx tage til Liège i Vallonien og spise moules frites - blåmuslinger og pomfritter. Måske hvis du alligevel har overvejet at se cykelløbet Liège-Bastogne-Liège?

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Lærebøger
Inspire 2: Livre de l'élève (ISBN 9782015135793).
Inspire 2: Cahier d'activités (ISBN 9782015135809).
Der findes også en digital udgave af bøgerne.
Vi bruger bøgerne på seks trin fra A2.1 til A2.6. Dette franske lærebogssystem har også et onlineunivers, Parcours digital (A2), og lyd- og videofiler. Der er også rettevejledninger, transskriptioner og en ordliste på bl.a. engelsk.
Du kan fx købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5 % på bøger.

På A2-niveaet får du også adgang til Grammaludique, som er en skattekiste af selvrettende øvelser, som vores undervisere har samlet til dig. Der er 24 forskellige emner, som du på egen hånd kan gå på opdagelse i, hvis du har tid og lyst til mere end de almindelige lektier.

Praktisk
Forberedelsestid: Du skal regne med cirka 2 timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end to timer aftenen før undervisningen.

Find dit niveau i fransk
Skal du finde det rigtige kursus, der passer lige til dig? Så tag vores online sprogtest i fransk. Når du har taget testen, kan vores sprogkonsulent nemmere vejlede dig til det helt rigtige kursus studieskolen.dk/da/sprogtest.
10-16 deltagere.

Célia Piron Gelardi

Célia er indfødt franskmand. Hun er opvokset i Alperne og har studeret både i Spanien og i Frankrig. Célia er, hvad der svarer til cand.mag. i kommunikation. 
Desuden er hun uddannet som lærer i fransk som fremmedsprog på Grenoble universitet. Célia elsker at undervise voksne og er rigtig interesseret i at bruge nye indlæringsmetoder som cooperative learning, hvor man bl.a. lærer sprog ved at spille m.m.

"Mit råd: brug internetressourcer så meget som muligt! Til at læse franske artikler, købe e-bøger, høre fransk musik, se nye film og klassikere og meget mere. Det koster næsten ingenting, og du kan finde lige præcis, hvad du godt kan lide!"

 

Vis mereVis mindre

A2.4 og A2.5 Fransk for let øvede (trin 4+5 af 6)

4. september - 22. januar

Tilmeld