Menu

B1.4 Hverdagsfransk - intermédiaire

Start
mandag 8. september
Pris
kr. 3.840
Nedsat pris
kr. 3.555
Lektioner
48
Start 08.09.2025
Periode 08.09.2025 til 12.01.2026
Lektioner 48
Hold nr.: 1255-25
Underviser cand.mag. Sara Thelle
 
Sted Borgergade 12, 1. Sal
Lokale 107
Tid man 17.15 - 19.45
Pris kr. 3.840
Nedsat pris kr. 3.555
Tid man 17.15 - 19.45

Hvad sker der i Frankrig og de fransktalende lande lige nu? Tal med på fransk
Kom og diskutér aktuelle nyheder, kulturelle særegenheder og meget andet, der rører sig i den fransktalende verden lige nu. Du får trænet dit fransk, og underviseren sørger for en god stemning på holdet, så du kan folde dig ud og tale en masse fransk med de andre kursister.

Du bliver mere afslappet på fransk, du får et meget større ordforråd og en dybere forståelse af fransk kultur. Du bliver præsenteret for aktuelle nyheder - både politiske, samfundsmæssige og kulturelle - så du kan snakke med om alt det nye, næste gang du tager til Frankrig eller et andet fransktalende land, men du får også indblik i kulturelle særegenheder fra de fransktalende områder, og her spiller fx film en stor rolle. Din underviser kan tage klip med fra ikoniske film og anbefaler gerne film til hjemmebiografen.

Kurset er for dig, der allerede har et godt basiskendskab til fransk og kan klare dig i de fleste dagligdagssituationer, så længe sproget er enkelt. Du ønsker dels at genopfriske sproget og dels at blive klædt på til at tale med om aktuelle emner i de fransktalende lande.
Vi taler om mange forskellige emner, både ud fra lærebogen og andre tekster. Du kan selv præge, hvilke emner vi tager op, hvis du gerne vil lære at begå dig bedre i bestemte situationer, der også er relevante for de andre kursister.
Vi arbejder stadig med den franske grammatik, så dit sprog bliver mere nuanceret, og du kan udtrykke dig mere præcist. På B1-niveauet har vi fokus på flere detaljer i sproget fx forskellen på apporter og emporter og emmener og amener.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger
På kurset møder du typisk mennesker, der rejser eller har planer om at rejse til Frankrig eller fransktalende lande, har fransktalende familie eller partner eller interesserer sig for sprog, og som er optaget af kultur og samfundsspørgsmål. Vores kursister har et højt fremmøde og er meget optaget af at lære fransk i en god stemning, hvor der er let til latter, hvis grammatikken eller udtalen driller.

Undervisningsmateriale
Défi 3, Méthode de français, Niveau B1. (CLE) ISBN 9788416943593.
Grammaire progressive du français. Niveau intermédiaire. Nouvelle édition. 4e édition (CLE) ISBN 9782090381047.
Du kan købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk, og her får du 5 % rabat på bøger, når du er kursist på Studieskolen.
Underviseren uddeler yderligere materiale, som er inkluderet i prisen.

Forberedelsestid: Du skal regne med cirka to timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end to timer aftenen før undervisningen.

Find dit niveau i fransk
Skal du finde det rigtige kursus, der passer lige til dig? Så tag vores online sprogtest i fransk. Når du har taget testen, kan vores sprogkonsulent nemmere vejlede dig til det helt rigtige kursus studieskolen.dk/da/sprogtest.
10-16 kursister.

Sara Thelle

B1.4 Hverdagsfransk - intermédiaire

8. september - 12. januar

Tilmeld