Menu

A1.2 Italiensk for næsten begyndere

Start
tirsdag 2. september
Pris
kr. 1.665
Nedsat pris
kr. 1.505
Lektioner
27
Start 02.09.2025
Periode 02.09.2025 til 04.11.2025
Lektioner 27
Hold nr.: 1410-25
Underviser cand.mag. Simone Bianchetti
 
Sted Vognmagergade 8, Stuen
Lokale V042
Tid tir 17.30 - 20.00
Pris kr. 1.665
Nedsat pris kr. 1.505
Tid tir 17.30 - 20.00

Velkommen tilbage til italiensk
Kan du en lille smule italiensk, som du måske husker fra et tidligere A1.1 kursus, og vil du nu gerne lære mere? Så er dette kursus for dig. Du kan nemlig tilmelde dig, hvis du allerede kan præsentere dig og sige korte, enkelte sætninger på italiensk.

Hvad lærer du?
Her lærer du at tale i de typiske situationer, du kommer ud for i, fx når du er turist i Italien eller når du snakker med dine italienske venner. Du lærer blandt andet at fortælle om din ferie - var den på stranden eller måske i bjergene? Du træner også forskellige situationer, hvor du fx bestiller mad på restaurant eller pizzeria eller handler i en forretning.

Undervejs i kurset får du indblik i, hvordan italienerne lever. Vi gennemgår eksempler på et italiensk familieliv. Bygger det stadig på fordommen om de traditionelle kønsroller? Eller hvordan ser det ud i dag?

Du lærer også de rette gloser, så du kan tale om de italienske fester og fødselsdage, og hvordan italienerne holder ferier - ofte i Italien. Det er jo ikke for ingenting, at Italien er sådan et populært feriemål. Endelig, men ikke mindre vigtigt, træner du at tale mere om dig selv, og hvad du kan lide samt spørge til andre, så du kan indlede en kort, uformel samtale.

Det vigtigste på kurset er, at du taler sproget. Derfor skal du regne med at tale meget, så får du også en god udtale. Samtidig lærer du den grundlæggende grammatik, så dine sætninger opbygges rigtigt. Men vi terper ikke, for det vigtigste er, at du bliver ved med at synes, det er sjovt at tale italiensk.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktisk info
Vi læser stk. 5-8 i lærebogen Passaparola 1 (ISBN 9788761696977), som du skal købe, før kurset begynder. Det kan du med fordel gøre på systime.dk. Vælg Tekstbog, du skal IKKE bruge iBog og øvebog.

Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.
Der er 13-20 kursister på holdet.

Simone Bianchetti

Simone er født i norditalienske Brescia og flyttede til Danmark i 2023.
Han har en kandidatgrad i fremmedsprog og litteratur fra universitetet i Milano med fokus på engelsk lingvistik. Han har også studeret dansk og tysk som sidefag. Hans speciale, som han arbejdede på, mens han var udvekslingsstudent ved Københavns Universitet i 2019, handlede om danskernes forhold til det engelske sprog i forskellige hverdagssammenhænge. Han har arbejdet som privat sprogunderviser og oversætter, før han kom til Studieskolen.

For ham er sprog ikke isolerede enheder, men levende, dynamiske organismer, der udvikler sig sammen med deres brugere. Derfor prioriterer han en dynamisk og sjov læringsproces, der spejler den virkelige verden. Han integrerer gerne undervisningsmaterialet med konkrete eksempler og udtryk, og når det er relevant, viser han alternative måder at bruge italiensk på, som bruges mere i en bestemt region eller by. På den måde gør han det (nogle gange) ”kunstige” sprog i undervisningsmaterialet mere ”levende” og mere passende til den komplekse, sproglige situation i Italien.

Simone anbefaler:
Steder: ”Norditalien med sine søer (Garda, Como, Maggiore) og bjerge (især dem i Trentino-Alto Adige-regionen) er langt fra det stereotype billede af Italien, som mange mennesker uden for landet har. Derfor er området i høj grad et besøg værd.”
Mad: ”Jeg nyder risotto i enhver form, især den med safran, også kaldet risotto alla milanese eller ris sgiald (gule ris) på milanesisk dialekt. Jeg elsker dens cremede konsistens og det gyldne strejf fra safran.”
Kunst: ”Jeg er glad for longobarderne, et germansk folk, der spillede en vigtig rolle i Italiens tidlige middelalder, og som ”min” region Lombardiet, hvor jeg er født, er opkaldt efter. Du kan finde eksempler på deres kunst på museer og i kirker over hele Italien. I min fødeby Brescia ligger Santa Giulia-museet, som er indrettet i et kloster med en basilika fra longobardernes tid.”
Musik: ”Jeg lytter passioneret til post-punk/new wave, goth, metal og rock, og jeg arbejder faktisk et par gange om måneden på en rock- og metalbar på Vesterbro. Selvom de fleste af mine yndlingskunstnere ikke er italienere eller ikke synger på italiensk, nyder jeg også sange af Verdena, Elio e le Storie Tese, Caparezza og Fabrizio De André.”

Vis mereVis mindre

A1.2 Italiensk for næsten begyndere

2. september - 4. november

Tilmeld