B1.1 Italiensk på mellemniveau

Start
tirsdag 8. september
Pris
kr. 3.330
Nedsat pris
kr. 3.005
Lektioner
54
Start 08.09.2026
Periode 08.09.2026 til 26.01.2027
Lektioner 54
Hold nr.: 1450-26
Underviser cand.mag. Stine Hjelm Henkel
 
Sted Borgergade 12, 1. Sal
Lokale 119
Tid tir 17.30 - 20.00
Pris kr. 3.330
Nedsat pris kr. 3.005
Tid tir 17.30 - 20.00

Bliv endnu mere sikker og flydende på italienskHar du allerede godt styr på det grundlæggende italiensk og lyst til at komme videre?
Kurset er for dig, der har haft italiensk i noget tid og mestrer det basale godt. Du kan klare almindelige hverdagssituationer og forstå simple tekster, og nu vil du gerne videre, så du kan tale mere ubesværet og frit.

På dette kursus bygger vi oven på det, du kan, og hjælper dig med at blive endnu bedre til at kommunikere på italiensk. Du får masser af mundtlig træning i et trygt og støttende læringsmiljø, mens du lærer italiensk. Mundtlig kommunikation er i fokus – du får talt italiensk så meget som muligt. Vi arbejder især med samtaler i par og grupper, hvor du øver dig i at udtrykke dig mere frit og selv tage ordet. Vi bruger mange forskellige autentiske materialer, bl.a. tekster, sange, små filmbidder og spil, så du kan forbedre dit italiensk på en engagerende og sjov måde.

Efter kurset kan du:


  • deltage i længere samtaler om kendte emner

  • forstå mere talt og skrevet italiensk

  • udtrykke dig mere nuanceret og spontant

  • tale italiensk med en mere naturlig udtale



En nem og underholdende krimi på italienskFor at lære nye ord læser du easy readeren Opera, hvor detektiven Esposito er på et spændende eventyr i operaens og madkunstens verden. Bogen er spændende og let at læse, så du udvider stille og roligt dit ordforråd på en tryg og underholdende måde.

Vi arbejder naturligvis også med grammatik undervejs i forløbet. Passato prossimo, imperfetto, futuro, congiuntivo og brugen af pronominer og adjektiver er nogle af de emner, vi fokuserer på. Men vi terper ikke, fordi du lærer ved at bruge det italienske sprog aktivt og i relevante sammenhænge. Ikke mindst, styrker du også din udtale gennem målrettede øvelser, så dit italiensk lyder mere naturligt.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Materiale:Easy reader: Opera (Ny udgave), A. De Giuli e C. M. Naddeo, ALMA Edizioni. ISBN 9788861823907.
Du kan købe den på saxo.com eller på mange italienske hjemmesider, fx almaedizioni.it, ibs.it og libreriauniversitaria.it.
Vi bruger også andet undervisningsmaterialer – det får du mere information om ved kursusstart.
Der er 13-20 kursister på holdet.

Stine Hjelm Henkel

Stine er cand.mag. i italiensk og engelsk fra Københavns Universitet og desuden uddannet folkeskolelærer i dansk, og hun har mange års undervisningserfaring.
Stines andet hjemland er Italien, og sådan har det været, siden hun som helt ung var udvekslingsstudent og boede hos en italiensk familie i Milano og senere var studerende på universitetet i samme by.
Stine er særligt interesseret i italiensk sprog og kultur, moderne litteratur og politik. Det sidste bliver aldrig kedeligt. Dernæst er den italienske livsstil, lo stile di vita italiano, kombineret med italiensk æstetik en konstant inspiration.
I sin undervisning lægger Stine vægt på, at alle skal føle sig godt tilpas i timerne. Undervisningen skal være afvekslende og sjov, og vi slutter ofte af med at lytte til en italiensk sang eller med en video, som behandler det emne, vi har arbejdet med.

Stine anbefaler:
Mad: "Alle former for pasta – særligt hjemmelavet pasta al pesto genovese, pizzoccheri della Valtellina og spaghetti alle vongole."
Steder: "Det er umuligt at nævne et favoritspot, men Firenze er altid inspirerende med de mange smalle gader og specialbutikker og -håndværk, som ikke findes lignende i Danmark.
Det kan anbefales at tage toget, når du er i Italien, for udsigten er ofte smukkere end på motorvejen, og du får mulighed for at træne dit italiensk en smule."
Litteratur: "Der findes så meget godt, men Elsa Morantes “Menzogna e sortilegio”, “Cristo si è fermato a Eboli” af Carlo Levi og Elena Ferrantes “L’amica geniale” er alle værker, der gør indtryk."

Vis mereVis mindre

B1.1 Italiensk på mellemniveau

8. september - 26. januar

Tilmeld