Menu

B1.2 Italiensk på mellemniveau

Start
mandag 1. september
Pris
kr. 3.330
Nedsat pris
kr. 3.005
Lektioner
54
Start 01.09.2025
Periode 01.09.2025 til 19.01.2026
Lektioner 54
Hold nr.: 1453-25
Underviser cand.mag. Birgitte Pedersen
 
Sted Borgergade 12, 1. Sal
Lokale 118
Tid man 17.30 - 20.00
Pris kr. 3.330
Nedsat pris kr. 3.005
Tid man 17.30 - 20.00

Tal endnu mere italiensk
Har du nogenlunde styr på det grundlæggende italiensk og er klar til at rykke videre? Så er dette kursus noget for dig.

Ligesom på vores andre kurser har vi stort fokus på, at du får talt så meget italiensk som muligt. Du er aktiv hele tiden, især gennem øvelser i par eller små grupper, hvor du får masser af mulighed for at tale og øve dig.

Du får udvidet dit ordforråd, og vi arbejder med udtale, spiller små spil og lytter til - og synger med på - italienske sange. For at gøre undervisningen endnu mere levende og varieret ser vi små videoer, som passer til temaerne, vi arbejder med.

Vi taler om spændende emner og diskuterer med hinanden
Lærebogen Dieci B1 giver os mulighed for at dykke ned i emner, der er interessante, når du beskæftiger dig med Italien. For eksempel: Hvorfor fylder traditioner, religion og overtro så meget i det italienske hverdagsliv?
Vi taler også om litteratur og dine egne læsevaner. Hvad kan du godt lide at læse, og hvorfor?
Et andet emne er miljø og bæredygtighed, og du lærer noget nyt om den evige stad Rom.
Når vi taler om emnerne, får du øvelse i at udtrykke din mening. Hvad synes du om de forskellige emner?

Vi læser en god bog: Linea A
Som en del af kurset læser vi Linea A,en letlæst og spændende bog, der foregår i Rom. Titlen henviser til en af byens metrolinjer, og her møder vi en kvinde og en mand, som støder tilfældigt på hinanden, og det ændrer deres liv.
Vi siger ikke mere her, resten må du læse dig til. Bogens handling er så medrivende, at du får lyst til at læse videre, så du får hurtigt træning i at læse italiensk, og du lærer flere ord.

Vi arbejder også med grammatik, bl.a. med konjunktiv, upersonlige former, passiv, adjektiver og adverbier. Vi terper ikke, men laver enkelte øvelser. For hvis du vil forstå talt italiensk og selv blive forstået, så skal grammatikken stille og roligt på plads.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Materiale
Lærebog: Dieci B1, C.M. Naddeo og E. Orlandino, ALMA Edizioni. ISBN 9783190256471. Vi arbejder med kapitlerne 4-7.
Easy reader: Linea A, A. Santini. ALMA Edizioni. ISBN 9788861827134.

Du kan købe dem på saxo.com eller på mange italienske hjemmesider, fx almaedizioni.it, ibs.it og libreriauniversitaria.it.

Forberedelse: Ca. 2 timer om ugen.
Der er 13-20 kursister på holdet.

Birgitte Pedersen

Birgitte er cand.mag. med italiensk som hovedfag og tysk. Hun elsker sprog! Hun har lært engelsk, tysk, latin, oldgræsk, russisk og spansk, og nu går hun til fransk på Studieskolen. Men hendes største lidenskab er og bliver italiensk.
Hun har boet i Genova ved den italienske Riviera, og der har hun gået i skole og på universitetet. Hun har også haft sommerferiejobs og boet i kortere tid i Toscana og i Campania. I sit arbejdsliv har hun fokuseret meget på undervisningsmetoder, og hun har været med til at skrive Passaparola med kolleger fra Studieskolen. Hun synes, at det skal være sjovt at lære italiensk!

Birgitte fortæller:
”Når du gerne vil være bedre til et sprog, er det vigtigt, at du hører og læser sproget så meget som muligt. Derfor skal du finde noget, du har lyst til at bruge lang tid på. Fx er der mange gode sider på Instagram og YouTube.

Birgitte anbefaler:
På Instagram:Auroras.onlinelanguagelessons (hun er italiener, men bor i England og underviser i italiensk) og Chiccheditaliano, der giver dig en masse viden om italiensk.”

På YouTube: ”Søg efter ’Easy Italian’, ’LearnAmo’ og ’ Studio Italiano InClasse’ - og du vil få en masse gode videoer.”

På nettet:
På Giallo Zafferano finder du italienske opskrifter med video til, så du kan lave ægte italiensk mad. Kig fx på opskriften ’pizzette rosse’.”

Musik: ”Jeg elsker selv at lytte til Lucio Battisti, Vasco Rossi, Gianna Giannini og Tommaso Paradiso. Men du skal finde din egen italienske yndlingsmusik og lytte til den så meget som muligt. Det er især godt i starten at lytte til populærmusik, for den indeholder meget talesprog.”

Film: ”Se italienske film i biografen - bl.a. har Grand Teatret en italiensk filmfestival - og på tv. Netflix har en del italienske film med danske undertekster, fx È stata la mano di Dio.  
 
Og til sidst: Hvis du har en italiensk stamcafé, pizzeria, bageri eller lignende, så begynd at bestille på italiensk. Italienerne synes, at det er sjovt, og så er de hurtige til at give komplimenter for dit sprog, selvom du måske kun er begynder!”
Vis mereVis mindre

B1.2 Italiensk på mellemniveau

1. september - 19. januar

Tilmeld