A1.1 Italiensk for begyndere

Start
torsdag 13. november
Pris
kr. 1.665
Nedsat pris
kr. 1.505
Lektioner
27
Start 13.11.2025
Periode 13.11.2025 til 22.01.2026
Lektioner 27
Hold nr.: 2400-25
Underviser cand.mag., ph.d. Samanta Viziale
 
Sted Vognmagergade 8, 2. sal
Lokale V211
Tid tor 17.30 - 20.00
Pris kr. 1.665
Nedsat pris kr. 1.505
Tid tor 17.30 - 20.00

Dine gode ferier i Italien begynder herKurset for dig, der vil lære italiensk helt fra bunden. Derfor behøver du ikke kunne noget for at tilmelde dig.

Her lærer du det allermest nødvendige, så du kan tale med italienere i de typiske situationer, du kommer ud for i, fx når du er turist i Italien. Du lærer blandt andet at sige goddag og farvel på omkring 10 forskellige måder - alt efter hvornår på dagen du møder lokalbefolkningen, og hvor høflig du vil være. Du kommer også til at træne forskellige situationer, bl.a. når du tager et hurtigt besøg på en kaffebar og drikker cappuccino, espresso eller grappa eller får en croissant eller cornetto. Samtidig gennemgår vi de hyppigste fraser, så du kan spørge om vej, når du er i Italien.

Undervejs i kurset får du indblik i, hvordan italienerne lever. Vi gennemgår eksempler på et italiensk familieliv. Hvordan lever italienske familier i dag? Endelig, men ikke mindre vigtigt, træner du at præsentere dig selv og spørge til andre, så du kan indlede en kort, uformel samtale.

Det vigtigste på begynderkurset er, at du kommer i gang med at tale sproget. Derfor skal du regne med at tale meget, også så du får en god udtale. Samtidig lærer du den grundlæggende grammatik, så dine sætninger opbygges rigtigt. Men vi terper ikke, for det vigtigste er, at du bliver ved med at synes, det er sjovt at tale italiensk. Og når du kan bare en lille smule italiensk, bliver du sikkert overrasket over, hvor meget du forstår, næste gang du skal til Italien.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktisk infoVi læser stk. 0-4 i lærebogen Passaparola 1 (ISBN 9788761696977), som du skal købe, før kurset begynder. Det kan du med fordel gøre på systime.dk. Vælg Tekstbog, du skal IKKE bruge iBog og øvebog.
Vi supplerer med mange ekstra materialer, så du får mulighed for at øve talt italiensk, og så alle de nye ord virkelig sidder fast, og du kan bruge dem aktivt.

Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.
Der er 13-20 kursister på holdet.

Samanta Viziale

Samanta er kulturantropolog og kommer fra en landsby i Torino-området. Hun har en dobbelt ph.d.-grad i semiotik og tværkulturelle studier fra Københavns Universitet og Torino Universitet. Hun har arbejdet som undervisningsassistent på Københavns Universitet og elsker at undervise. For hende er sproget et fantastisk “værktøj” til at opdage og forstå en anden kultur. Hun studerede billedkunst på kunstakademiet i Italien og er kunstformidler. Hun elsker kunst, så hun besøger ofte kunstmuseer i Københavnsområdet. I sin fritid går hun lange ture på stranden og tager billeder.

Samanta fortæller: ”I mine lektioner er det vigtigste formål at kommunikere. For mig er der tre grundlæggende elementer. Det første er kultur: at lære italiensk betyder at lære en anden kultur, og ved at forstå kulturen kan elever lære sproget hurtigere. Det andet element er kreativitet: Jeg planlægger mine lektioner på en kreativ måde for at give eleverne større inddragelse. Kreativitet gør det muligt at være nysgerrig og ikke være bange for at lave fejl. Det tredje element er samarbejdet i klassen. Det er meget vigtigt for læringen og for at skabe et trygt miljø.”

Samanta anbefaler:
Musik: Da jeg var barn, havde jeg en grammofon, og jeg elskede at lytte til Lucio Battisti. Hvis du kan godt lide opera, er Gioacchino Rossinis ouverturer de bedste! 

Mad: Hvis du tager til Torino, skal du prøve “bicerin”. Det er en varm drik baseret på kaffe, chokolade og fløde.

Kunst: I min ph.d. fokuserer jeg især på billedkunsten fra slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede. Amedeo Modigliani er en af mine yndlings-avantgardekunstnere. Hans stil er umiskendelig: han malede lange halse og aflange ansigter. Hvis du befinder dig på Statens Museum for Kunst i København, så gå ikke glip af at se portrættet af Alice.

Litteratur: Giovanni Boccaccios “Decameron” er et værk, man ikke må gå glip af. Det består af hundrede historier fortalt af en gruppe unge, der søgte tilflugt uden for Firenze under pesten i 1300-tallet. Der er forskellige historier, der udtrykker forskellige aspekter af det menneskelige sind. Det hele fortælles med humor.

Sted: Hvis du tager til Piemonte-regionen, skal du se ”Sacra di San Michele”. Umberto Eco blev inspireret af dette sted, da han skrev sin berømte roman “Il nome della rosa”. 

Motto: Hvis du vil gerne forbedre dit italiensk, så tal! Tal uden frygt for at lave fejl! Hvis du ikke er bange, er du mere fri til at lære. 
Vis mereVis mindre

A1.1 Italiensk for begyndere

13. november - 22. januar

Venteliste