Koreansk 8 for øvede

Start
onsdag 4. februar
Pris
kr. 2.880
Nedsat pris
kr. 2.665
Lektioner
36
Start 04.02.2026
Periode 04.02.2026 til 10.06.2026
Lektioner 36
Hold nr.: 3580-26
Underviser MA Bonhee Goo
 
Sted Vognmagergade 8, 2. sal
Lokale V211
Tid ons 19.15 - 20.55
Pris kr. 2.880
Nedsat pris kr. 2.665
Tid ons 19.15 - 20.55

Tal, skriv og læs koreansk, som det bruges i SydkoreaHvis du har afsluttet Koreansk 7 på Studieskolen eller allerede kan føre en samtale på koreansk på et øvet niveau, er dette kurset for dig.
Du lærer at gengive, hvad andre siger, både i direkte og indirekte tale, og at bruge idiomatiske vendinger, der passer til situationen. Samtidig udvider du dit ordforråd, så du kan udtrykke dig mere præcist og flydende.
Vi inddrager også koreanske dramaer, musik og litteratur, så du lærer moderne udtryk og får indblik i aktuelle strømninger i Sydkorea.

Hvordan foregår timerne?Vi arbejder med dagligdags kommunikation gennem mundtlige og skriftlige øvelser, som styrker dit ordforråd og hjælper dig til at danne egne sætninger.
Undervisningen veksler mellem par- og gruppeøvelser, så du får masser af taletid. Vi bruger både tekst, video, lyd og digitale værktøjer for at variere læringen.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger Lærebøger: Vi arbejder bl.a. med passager fra Sogang Korean 2A og udvalgt materiale, som underviseren lægger på Moodle. Senere i kurset tager vi fat på Sogang Korean 2B, ISBN 978-8992491327, som vi beder dig købe. Bogen kan købes på amazon.com eller saxo.com. Du behøver ikke købe den inden første undervisningsgang.

Kurset er for dig, der allerede har et godt kendskab til koreansk. Du har fulgt ca. 175–200 timers undervisning. Du kan bruge de mest almindelige partikler til at udtrykke tid og sted. Du kan forklare dine egne tanker og følelser for andre med enkle ord. Du kan også beskrive ting og binde sætninger sammen med de mest almindelige bindeord.

Du skal være fyldt 15 år for at deltage i kurset.

Forberedelse: ca. 2 timer om ugen.

Der er 10-16 kursister på holdet.

Bonhee Goo

Bonhee brænder for sprog. Hun er uddannet i lingvistik og elsker at studere sprog.
For hende betyder det at lære et sprog at opdage nye kulturer og at lære de mennesker at kende, der taler sproget.

Bonhee fortæller:
”Jeg kom til Danmark lidt tilfældigt, men blev forelsket i dette mørke, men hyggelige land. Dansk er meget svært, men jeg giver ikke op. Og jeg drømmer om at kunne læse en dansk roman i sofaen uden at liste til ordbogen.
Men indtil videre læser jeg meget på koreansk og undrer mig over, hvor smukt og rigt koreansk er. Derudover synes jeg, at det koreanske alfabet er virkelig effektivt til at afspejle alle lyde og æstetisk meget charmerende med stavelser bygget i en enkelt blok
Når du er langt væk hjemmefra, virker alt derhjemme så kært. Og derfra kom ideen om at ville blive missionær for dette kære sprog. Det ville være rart, hvis mange kunne læse en koreansk roman på sofaen!”

Vis mereVis mindre

Koreansk 8 for øvede

4. februar - 10. juni

Tilmeld