Menu

Tysk grammatik - få styr på køn og kasus

Start
torsdag 25. september
Pris
kr. 2.160
Nedsat pris
kr. 2.000
Lektioner
27
Start 25.09.2025
Periode 25.09.2025 til 27.11.2025
Lektioner 27
Hold nr.: 1135-25
Underviser BA Søren Peter Cortsen
 
Sted Vognmagergade 8, Stuen
Lokale V042
Tid tor 17.30 - 20.00
Pris kr. 2.160
Nedsat pris kr. 2.000
Tid tor 17.30 - 20.00

Få styr på den tyske grammatik - køn og kasus
Vær med til en systematisk gennemgang af alle de vigtige dele af den tyske grammatik. Dette er det andet af to kurser, hvor vi går i 'maskinrummet' og omhyggeligt undersøger sprogets sætningsstrukturer, sætningsled, verbalendelser, kasusformer osv.
Du lærer reglerne, får styr på de sproglige begreber, og du øver det hele - både i klassen og derhjemme. På den måde bliver du ekspert i at få sætningerne til at hænge rigtigt sammen.

Kurset passer til dig, der har problemer med at læse tysk (fx faglitteratur), fordi sætningernes længde og sprogets bøjningsformer forvirrer dig. Måske er du usikker ved at skrive tysk eller har for mange røde streger i dine skriftlige afleveringer. Det kan også være, at du ikke har talt tysk i flere år, fordi du er bekymret for at lave grammatiske fejl.

På dette kursus arbejder vi grundigt med køn og kasus. Du bliver fortrolig med


  • den basale sætningsanalyse og med sammenhængen mellem sætningsled og kasus

  • direkte og indirekte objekter

  • præpositioner og deres styrelse

  • relativsætninger

  • adjektivernes bøjning (deklination - den berømte og berygtede "kasserollebøjning" - og sammenligning)

  • særlige forhold ved genitiv



Dette er det andet af to kurser med fokus på grammatik. Det første kursus behandler verber. Du kan godt følge dette kursus uden at have taget kurset om verber.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktisk
Undervisningen foregår på dansk.

Du får mest ud af kurset, hvis du er færdig med A2-niveauet. Men du kan også være med, hvis du er meget interesseret i tysk grammatik, men ikke er helt færdig med A2-niveauet.

Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen, og underviseren deler det ud i klassen.

Der er 10-16 kursister på holdet.

Søren Peter Cortsen

Søren Peter Cortsen er Studieskolens særlige specialist i tysk grammatik. Der er ingen regler, store som små, han ikke kan forklare, så alle forstår dem. 

Søren anbefaler lige nu:
Sted: De gamle middelalderbyer i Sachsen-Anhalt, f.eks. Quedlinburg, Naumburg og Merseburg. De er lidt gammeldags i det, men er lige nu ved at blive pudset op til den store udstilling sommer/efterår 2011 for ”Der Naumburger Meister”. Den skal jeg helt klart se. Ellers kan man bare nyde bindingsværkshusene og de romanske bygningsværker. Området ligger ikke mere end en dagsrejse i bil fra Danmark.
Mad: Tysk mad er bedre end sit rygte. Tit er det ting, vi kender her hjemmefra også, men det er i reglen veltillavet. Og så skal man ikke være bange for at smage surkål, det smager godt. 
Litteratur: En velskrevet bestseller er Pascal Merciers ”Nachtzug nach Lissabon”.
Vis mereVis mindre

Tysk grammatik - få styr på køn og kasus

25. september - 27. november

Tilmeld