Menu

Hvornår holder vi fri i Danmark?

22. marts 2024

Måske har du allerede lagt mærke til det? Vi har rigtig mange fri- og helligdage om foråret i Danmark. Nogle påstår, at det er tilrettelagt sådan, fordi vejret bliver lysere og varmere. Men det er noget sludder. Vil du kende de rigtige grunde til, at vi holder fri på bestemte dage i Danmark? Så læs med her.

Når det meste af Danmark lukker ned og holder fri, kan man godt blive ubehageligt overrasket: Indkøbsmulighederne bliver færre. Og vennerne er måske taget ud af byen for at besøge familien. 

Læs med her og få styr på helligdagene, så du kan være forberedt. Vi starter med årets første helligdag: 

Nytårsdag

I Danmark kan du se frem til at holde fri på nytårsdag, som er den 1. januar. Selvom det tæller som en officiel helligdag, er det ikke nogen kristen højtid. Det er blot en fridag. Det er selvfølgelig ikke alle brancher, som holder fri i helligdagene. I hotel- og restaurationsbranchen er det fx normalt at arbejde på helligdage. Men så får medarbejderne til gengæld et løntillæg for at komme på arbejde, mens resten af Danmark holder fri.

Påsken: Skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag

Påsken er en kristen højtid med fire helligdage i Danmark: Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag. Vi kan desværre ikke fortælle dig datoerne. Det er nemlig ikke kalenderåret men derimod kirkeåret, som afgør, hvornår det er påske. Du kan heldigvis let finde en oversigt med datoerne for de forskellige helligdage inklusiv påsken - fx her.

At vi holder fri skærtorsdag i Danmark, er lidt specielt. Der er nemlig masser af kristne lande, hvor man arbejder skærtorsdag. Det er ikke helt tydeligt, hvorfor vi holder fri skærtorsdag. Den danske avis Politiken forsøgte i 2001 at undersøge sagen ved at spørge både religionseksperter og det danske Kirkeministerium. Men det eneste svar, de fik, var fra en fuldmægtig, som skrev: ”Jeg ved ikke, hvorfor skærtorsdag er en helligdag i Danmark, men det har den været siden kirkeordinansen af 1537”. 

Påsken er den højtid, hvor kristne mindes, at Jesus blev korsfæstet og opstod fra de døde. De mest udbredte danske traditioner i påsken er dog ikke særligt religiøse: Nogle familier triller påskeæg. Andre holder æggejagt, hvor børnene skal finde påskeæg af chokolade, som deres forældre har skjult i haven. Man sætter forårsgrene i en vase og pynter dem med påskeæg. Og mange spiser en klassisk dansk påskefrokost, som minder lidt om en julefrokost: Der serveres både snaps og sildemadder. 

Nogle holder fri den 1. maj

Så kommer vi til den 1. maj, som er arbejderbevægelsens internationale kampdag. Det er ikke en national fri- eller helligdag. Men for nogle faggrupper og nogle overenskomster er 1. maj en fridag. Det gælder fx inden for industri, træ og byggeri. Der er også nogle arbejdspladser, som har valgt, at 1. maj er en fridag. Hvis du vil opleve politiske taler og fællessang, så bevæg dig blot ud i de største parker i de større danske byer. I København kan du især opleve 1. maj i Fælledparken og Kongens Have.

Kristi himmelfart 

Kristi himmelfartsdag er torsdag 40 dage påske og altid en torsdag. Nogle vælger at holde en fridag om fredagen også. Det kan blive til en hel lille ferie.

Kristi himmelfart markerer, som navnet siger, at Jesus steg op til gud i himlen 40 dage efter, at han var opstået fra de døde. Det er dog de færreste i Danmark, der fejrer Kristi himmelfart som en religiøs begivenhed. 

Og her kommer lille tip til dig, som vil være god til at stave på dansk: Det er kun Kristi himmelfartsdag, som skrives med stort begyndelsesbogstav. Alle de andre helligdage skrives med småt.

Pinsen: Pinsedag, 2. pinsedag

Pinsen er en kristen højtid med to officielle helligdage i Danmark. Pinse er 49 dage efter påske og 10 dage efter Kristi himmelfartsdag. Pinsedag er altså en søndag. Den markerer, at Helligånden kom og gav disciplene styrke til at udbrede kristendommen. Derfor er pinsen også kirkens fødselsdag.

I Danmark taler man om, at ’pinsesolen danser’. Udtrykket stammer fra midten af 1800-tallet, hvor der opstod en ny tradition. Den gik ud på at stå op klokken fem om morgenen og se solopgangen eller at feste hele natten til solen stod op. 

Der er ikke længere nogen særligt udbredte traditioner forbundet med pinse i Danmark. Altså ikke udover at man holder fri og er sammen med familie og venner.

Nogle holder fri på grundlovsdag

Den 5. juni 1849 fik Danmark sin første grundlov, og dermed ophørte enevælden, som var en styreform, hvor kongen havde den suveræne magt i landet. Grundlovsdag er ikke en national helligdag. Men nogle arbejdsgivere og overenskomster giver medarbejderne en halv eller en hel fridag den 5. juni. (Det er i øvrigt samme dag som fars dag!) Ligesom på 1. maj kan du opleve politiske taler på grundlovsdag fx i Kongens Have og i Fælledparken.

Julen

I Danmark fejrer de fleste familier julen den 24. december om aftenen. Men det er ikke en national helligdag, selvom de fleste vælger at holde en fridag. Til gengæld er både 1. og 2. juledag helligdage, og der er tradition for at mødes med familie og venner og ønske glædelig jul. Der er masser af danske juletraditioner, både hvad angår skikke, mad og ritualer. Og det kan du læse meget mere om i Studieskolens egen juleblog.

Store bededag var også en helligdag

Og nu, hvor vi har gennemgået alle de officielle danske helligdage, bliver vi nødt til også at nævne store bededag. Store bededag er en kristen højtid den fjerde fredag efter påske. Den var en national helligdag til og med 2023, hvor den blev afskaffet af den danske regering. Store bededag blev oprindeligt brugt til faste og bøn. I dag fejrer man den ved at spise nogle sprøde, lune boller – også kaldet ’varme hveder’ aftenen før.
 
Der var heftig debat i forbindelse med afskaffelsen af store bededag. Men faktisk er det ikke noget nyt, at helligdage kan afskaffes. Antallet af danske helligdage har været på retur siden reformationen i 1536, hvor mange kristne højtider ophørte med at være nationale helligdage. Der var et oplagt sammenfald af økonomiske og religiøse interesser: Det var ganske enkelt blevet for dyrt at holde fri alle de dage, som kirken krævede, før Danmark blev protestantisk.

I nutidens Danmark har vi flere religioner, og nogle er begyndt at spørge, hvorfor vi stadig har nationale kristne helligdage. Er det fair, at personer fra andre religioner ikke automatisk kan holde fri på deres højtider? Der er delte meninger. Men det er nok ikke slut med at justere på helligdagene i Danmark, uanset om formålet så er politisk, økonomisk eller religiøst.

Her kan du læse mere om de danske helligdage:

Oversigt over danske helligdage: Få styr på datoerne, så du kan planlægge

Mysteriet om de danske helligdage, POLITIKEN 

Viden om de kristne højtider i Danmark