Menu

Skriveworkshop
DU2 modul 5 og 6

Start
lørdag 5. juli
Pris
kr. 0
Lektioner
12
Start 05.07.2025
Periode 05.07.2025 til 19.07.2025
Lektioner 12
Hold nr.: 8123-25
Underviser cand.mag. Yüksel Sertdemir
cand.mag. Snezana Mosegaard
 
Sted Valdemarsgade 16
Lokale 102.1
Tid lør 09.00 - 12.30
Pris kr. 0
Tid lør 09.00 - 12.30

Bliv bedre til skriftlig dansk
Ønsker du at forbedre dine skriftlige danskfærdigheder? Vores kursus er designet til at hjælpe dig med at skrive mere komplekse og præcise tekster med et bredt ordforråd.

Kurset har flere hovedfokusområder
Vi guider dig gennem hele skriveprocessen, fra idéudvikling og planlægning til de første udkast og den endelige revision. Dette sikrer, at du får en dybere forståelse af, hvordan du kan opbygge og forbedre dine tekster trin for trin.

Feedback
Gennem konstruktiv feedback får du værdifuld indsigt i, hvordan andre læser og forstår dine tekster. Denne proces hjælper dig med at identificere styrker og svagheder i dine tekster og giver dig mulighed for at forbedre dine skriftlige færdigheder i et støttende læringsmiljø.

Kompleksitet og ordforråd
Vi fokuserer på at integrere kompleksitet og et rigt ordforråd i dine tekster. Du lærer at bruge avancerede sætninger og præcise udtryk, så dine tekster bliver mere nuancerede og overbevisende.

Grammatik og tekstopbygning
Vi arbejder med at finpudse din grammatik og strukturere dine tekster effektivt. Du lærer at bygge tekster op inden for forskellige genrer, så de fremstår klare og velorganiserede.

Genrer og stilarter
Kurset dækker forskellige skriftlige genrer. Dette giver dig en bred forståelse af, hvordan du kan tilpasse din skrivestil til forskellige formål og læsere.

Når du deltager i dette kursus, forbedrer du ikke bare dine skriftlige danskfærdigheder, men du får også større selvtillid i at udtrykke dine tanker og argumenter klart og præcist, og du får de redskaber, du har brug for.

Kom og vær med til at styrke dit skriftlige dansk i et dynamisk og støttende læringsmiljø. Vi ser frem til at hjælpe dig med at nå dine skriftlige mål!

Der er 5-22 kursister på holdet.

Yüksel Sertdemir

Yüksel anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”Jeg bor selv udenfor København, og når jeg går en tur med venner og familie i København, får jeg en oplevelse af en særdeles smuk og historisk by med en hyggelig og nostalgisk stemning. Nyhavn og Langelinie er absolut nogle af mine favoritsteder i København, som er værd at besøge om sommeren. Strøget, som en af det længste gågader i Europa, er absolut også et af de steder, som jeg går en tur i, da det giver en autentisk og farverig oplevelse af Indre By København.”

Vis mereVis mindre

Snezana Mosegaard

Snezana anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”København har alt, hvad der drager mit sind: kultur, natur og historie, og jeg har mange favoritsteder. Om vinteren elsker jeg at se teaterforestillinger i Skuespilhuset ved Kvæsthusbroen, at besøge Glyptoteket og Statens Museum for Kunst eller bare gå rundt igennem de smalle brolagte gader i centrum eller på Christianshavn.
Om sommeren er det naturen og udendørsliv, der trækker. Jeg bor på Amager, så mine gå- og cykelture går oftest til Amager Strand eller Amager Fælled, som er to unikke steder med masser af vand, skov og fugle, hvor jeg bare kommer for at trække vejret helt ned i maven.
Christianshavns Vold ligger også højt på min liste på alle tidspunkter af året. Det er jo et grønt område, som er over 350 år gammelt. Du kan spadsere rundt omkring kanalen og nyde synet af vandet, svaner, fiskehejrer og blåmejser, samtidig med at du, på den anden side, kan betragte det urbane København med SAS-hotellet, et par moderne ”intelligente” bygninger og bybusser, som suser forbi. Jeg er vældig glad for kontrasten mellem nyt og gammelt, som findes mange steder i København. Det synes jeg giver byen en speciel charme.
Men hvis jeg alligevel skal vælge ét sted, så er min absolutte favorit Vor Frelsers Kirkes ikoniske tårn, hvor man efter 400 trapper bliver mødt af en uforglemmelig og imponerende udsigt over byens tage og København i al sin skønhed.
Hvis du er glad for højder og byens tage, som jeg er, så er der også to andre steder, som jeg varmt vil anbefale: Cafeen på Illum Rooftop på Strøget og Glyptotekets tagterrasse.”

Hvad er din yndlingsmusik?
”Jeg elsker at lytte til alt slags musik: klassisk, pop, rock og jazz, men jeg er også kæmpe fan af gamle sange og musik fra de gamle film. Her er nogle af dem. Tjek dem ud. Måske er de også noget for dig.”

 

Vis mereVis mindre

Skriveworkshop
DU2 modul 5 og 6

5. juli - 19. juli

Tilmeld