Menu

Skriveworkshop
DU3 modul 4 og 5

Start
tirsdag 1. juli
Pris
kr. 0
Lektioner
18
Start 01.07.2025
Periode 01.07.2025 til 17.07.2025
Lektioner 18
Hold nr.: 8126-25
Underviser cand.mag. Hans Ægidius
BA Joseph Sinaki
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 111
Tid tir 09.00 - 11.35
tor 09.00 - 11.35
Pris kr. 0
Tid tir 09.00 - 11.35
tor 09.00 - 11.35

Styrk dit skriftlige dansk: Kursus i processkrivning med peer feedback
Ønsker du at forbedre dine skriftlige danskfærdigheder? Vores kursus er designet til at hjælpe dig med at skrive mere komplekse og præcise tekster med et bredt ordforråd. Vi arbejder intensivt med processkrivning og peer feedback for at sikre, at dine tekster bliver mere argumenterende, præcise og strukturerede.

Kurset har flere hovedfokusområder:
Processkrivning
Vi guider dig gennem hele skriveprocessen, fra idéudvikling og planlægning til de første udkast og den endelige revision. Dette sikrer, at du får en dybere forståelse af, hvordan du kan opbygge og forbedre dine tekster trin for trin.

Peer feedback
Gennem konstruktiv feedback fra dine medkursister får du værdifuld indsigt i, hvordan andre læser og forstår dine tekster. Denne gensidige feedback-proces hjælper dig med at identificere styrker og svagheder i dine tekster og giver dig mulighed for at forbedre dine skriftlige færdigheder i et støttende læringsmiljø.

Kompleksitet og ordforråd
Vi fokuserer på at integrere kompleksitet og et rigt ordforråd i dine tekster. Du vil lære at bruge avancerede sætninger og præcise udtryk for at gøre dine tekster mere nuancerede og overbevisende.

Grammatik og tekstopbygning
Vi arbejder med at finpudse din grammatik og strukturere dine tekster effektivt. Du vil få undervisning i, hvordan du bygger tekster op inden for forskellige genrer, så de fremstår klare og velorganiserede.

Genrer og stilarter
Kurset dækker forskellige skriftlige genrer. Dette giver dig en bred forståelse af, hvordan du kan tilpasse din skrivestil til forskellige formål og læsere.

Ved at deltage i dette kursus vil du ikke kun forbedre dine skriftlige danskfærdigheder, men også opnå større selvtillid i at udtrykke dine tanker og argumenter klart og præcist. Uanset om du skriver til akademiske, professionelle eller personlige formål, vil dette kursus give dig de redskaber, du har brug for.

Kom og vær med til at styrke dit skriftlige dansk i et dynamisk og støttende læringsmiljø. Vi ser frem til at hjælpe dig med at nå dine skriftlige mål!

Der er 5-22 kursister på holdet.

Hans Ægidius

Hans anbefaler:
Har du et eller flere steder, du kan anbefale at besøge i eller uden for København?

"Ud over at være en dejlig by har København den fordel, at der også findes smukke landskaber og attraktiv natur i dens nærhed. Vi taler ikke om decideret vildmark, men mindre kan også gøre det.
Har man mod på en times transport eller to – i bil eller med tog og bus – er det oplagt at tage på udflugt til Møns eller Stevns Klint eller til halvøen Røsnæs på Vestsjælland eller måske ligefrem over Øresund til Skåne, hvor for eksempel Kullens klipper og Fyledalen er fine udflugtsmål.
Man kan også tage en hyggelig cykeltur langs Strandvejen og holde picnic i Dyrehaven nord for byen.
Mit eget foretrukne mål på cykel er dog Kalvebod Fælled, et stort, fladt område på den vestlige del af Amager, der blev inddæmmet under 2. verdenskrig og i mange år var lukket militært område. Nu er det – bortset fra et fuglereservat – åbent for alle, og der er et fint stinet for både cyklister og fodgængere. Særligt forår og efterår er der mange fugle på engene, ikke mindst i titusindvis af de allestedsnærværende bramgæs.
Kalvebod Fælled byder også på noget så sjældent i Danmark som to selvsåede birkeskove, der stort set får lov til at passe sig selv og efterhånden har opnået en anselig højde med rigtig urskovsstemning.
Jeg har selv købt en elcykel, så jeg nemt og mindst en gang om ugen kan komme ud på fælleden og følge med i årstidernes vekslen. Har jeg bare en halv time til rådighed, tager jeg gerne et smut i Frederiksberg Have."

Vis mereVis mindre

Joseph Sinaki

Joseph anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”Jeg har tidligere boet på Christianshavn, og jeg synes det er et dejligt område. Jeg kan godt lide at gå tur ved voldene og tænke tilbage til den tid, hvor voldanlægget skulle beskytte København. For at kunne sætte sig ind i, hvordan livet formede sig i København kort før midten af forrige århundrede, må man gøre sig klart, at byen var en fæstning. Hele vejen rundt om byen lå en vold, som skrånede ned i en bred voldgrav og al adgang til og fra byen måtte derfor ske gennem en af de fire snævre porte; Østerport, Nørreport, Vesterport og Amagerport.”

Hvem er din danske yndlingskunstner?
”Jeg vil nævne Bille August, som er min yndlingsfilminstruktør.
Han har to gange vundet Den Gyldne Palme for filmene ’Pelle Erobreren’ og ’Den gode vilje’. For førstnævnte vandt han desuden en Oscar og en Golden Globe for bedste udenlandske film.
Bille Augusts emnevalg demonstrerer en klassisk humanisme, hvilket eksempelvis ses i hans filmatisering af Martin Andersen Nexøs roman ’Pelle Erobreren’. Her skildrer han det unge menneskes eksistens og mødet med den voksne verdens brutalitet. Barnet betragtes i øjenhøjde med loyalitet, og dets følelsesliv registreres med samme seriøsitet som de voksnes. Alt sammen fortalt igennem et malerisk filmsprog, da hvert billede i filmen er som taget ud af et kunstmaleri fra fortællingens historiske samtid.”

Vis mereVis mindre

Skriveworkshop
DU3 modul 4 og 5

1. juli - 17. juli

Tilmeld