Menu

De små ord i dansk
DU3 modul 4 og 5

Start
mandag 30. juni
Pris
kr. 0
Lektioner
18
Start 30.06.2025
Periode 30.06.2025 til 16.07.2025
Lektioner 18
Hold nr.: 8146-25
Underviser cand.mag. Hans Ægidius
cand.mag. Tine Bjerre Larsen
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 125
Tid man 17.30 - 20.00
ons 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid man 17.30 - 20.00
ons 17.30 - 20.00

Få styr på småordene på dansk
Hvornår er det, vi bruger 'hvis' eller 'om'? Og hvad er egentlig forskellen på 'når' og 'da'? Hvordan er det lige med 'sin', og hvordan skal ordstillingen være, når vi bruger 'så'? Hvad betyder 'ellers', og hvordan bruger vi det?

De små ord på dansk kan være svære at få helt styr på.

På denne workshop ser vi på betydningen og funktionen af de små ord og afledt heraf sætningskonstruktion, bestemthed mv.

Vi får også plads til at se på de lidt mere kuriøse ordklasser som udråbsord/interjektioner (fx 'av' og 'hov') og lydord på dansk (fx kattens 'mjav').

Ved hver undervisningsgang har vi fokus på en særlig ordklasse, som vi går i dybden med. Det kan være adverbier, konjunktioner eller pronominer, og der bliver god mulighed for at få hjælp til lige netop det eller de små ord, du har brug for ekstra fokus på.

Der er 5-22 kursister på holdet.

Hans Ægidius

Hans anbefaler:
Har du et eller flere steder, du kan anbefale at besøge i eller uden for København?

"Ud over at være en dejlig by har København den fordel, at der også findes smukke landskaber og attraktiv natur i dens nærhed. Vi taler ikke om decideret vildmark, men mindre kan også gøre det.
Har man mod på en times transport eller to – i bil eller med tog og bus – er det oplagt at tage på udflugt til Møns eller Stevns Klint eller til halvøen Røsnæs på Vestsjælland eller måske ligefrem over Øresund til Skåne, hvor for eksempel Kullens klipper og Fyledalen er fine udflugtsmål.
Man kan også tage en hyggelig cykeltur langs Strandvejen og holde picnic i Dyrehaven nord for byen.
Mit eget foretrukne mål på cykel er dog Kalvebod Fælled, et stort, fladt område på den vestlige del af Amager, der blev inddæmmet under 2. verdenskrig og i mange år var lukket militært område. Nu er det – bortset fra et fuglereservat – åbent for alle, og der er et fint stinet for både cyklister og fodgængere. Særligt forår og efterår er der mange fugle på engene, ikke mindst i titusindvis af de allestedsnærværende bramgæs.
Kalvebod Fælled byder også på noget så sjældent i Danmark som to selvsåede birkeskove, der stort set får lov til at passe sig selv og efterhånden har opnået en anselig højde med rigtig urskovsstemning.
Jeg har selv købt en elcykel, så jeg nemt og mindst en gang om ugen kan komme ud på fælleden og følge med i årstidernes vekslen. Har jeg bare en halv time til rådighed, tager jeg gerne et smut i Frederiksberg Have."

Vis mereVis mindre

Tine Bjerre Larsen

Tine anbefaler:
Hvem er din yndlingsforfatter?
”Jeg har altid været fascineret af litteratur og sprog og sammen med en vis portion udlængsel har det ført til længere ophold i Paris, Berlin og Budapest og dertil erhvervede sprogkundskaber på begrænsede niveauer i fransk, tysk, italiensk og spansk - dog ikke ungarsk. "A finger in each pie" lader til at være mit motto, og jeg kan tilføje step, folkedans, ballet og ukulele på cv’et. Jeg har haft mange yndlingsforfattere gennem tiden, men vender altid tilbage til H. C. Andersen.”
Vis mereVis mindre

De små ord i dansk
DU3 modul 4 og 5

30. juni - 16. juli

Tilmeld