Mundtlig forberedelse til Prøve i Dansk 3 (B2)
Start | 26.05.2025 |
Periode | 26.05.2025 til 04.06.2025 |
Lektioner | 10 |
Hold nr.: | 04117-25 |
Underviser |
cand.mag.
Mikkel Rasmussen |
|
|
Sted | Borgergade 12, 1. Sal |
Lokale | 122 |
Tid |
man 18.55 - 21.00 ons 18.55 - 21.00 |
Pris | kr. 660 |
Tid |
man 18.55 - 21.00 ons 18.55 - 21.00 |

PD3 mundtlig forberedelse
Vi arbejder udelukkende med den mundtlige forberedelse til Prøve i Dansk 3. Du lærer at holde en kort præsentation om et emne, du kender i forvejen. Du får øvelse i at udtrykke dine egne synspunkter og holdninger om almindelige emner, det kan fx være ligestilling, miljø, medieforbrug, folkeskolen, børneopdragelse, sundhed og livsstil. Vi arbejder udelukkende mundtligt med emnerne, og vi har fokus på, at dit sprog bliver korrekt og nuanceret.
Vi arbejder med organisering af den mundtlige præsentation og med grammatisk korrekthed og udtale.
Du får øvelse i forskellige talehandlinger:
- at beskrive noget
- at forklare noget
- at give eksempler på noget
- at vurdere fordele og ulemper ved noget
Ved den mundtlige del af Prøve i Dansk 3 skal du kunne ”udtrykke dig forståeligt og nuanceret i et sammenhængende og situationstilpasset sprog med en forholdsvis høj grad af kompleksitet og korrekthed.” Det vil være udgangspunktet for arbejdet på holdet.
Undervisningsmateriale
Undervisningsmaterialet er tidligere stillede mundtlige opgaver eller parallelopgaver til Prøve i Dansk 3. Underviseren deler materialet ud i klassen, og du får også automatisk adgang til vores online læringsmiljø Moodle.
Materialet består udelukkende i eksamensrelevante opgaver, som du kan bruge som afsæt til eksamensforberedelse, nemlig små præsentationer og korte mundtlige oplæg om aktuelle emner eller emner med relation til dansk kultur.
Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen er klasseundervisning, hvor hele klassen arbejder samlet eller i mindre grupper.