Menu

Bliv frivillig – og gør en forskel i København

Vil du øve dansk, møde nye mennesker og skabe værdi for ældre i dit lokalområde?

Som frivillig på plejehjemmet Verdishave bliver du en del af et fællesskab, hvor du sammen med andre kursister fra Studieskolen kan gøre en forskel - og samtidig får du noget værdifuldt med dig.
 

Hvad er opgaven?

Du indgår i en gruppe af frivillige, hvor I skiftes til at tage besøge plejehjemmet Verdishave og lave forskellige aktiviteter med beboerne. Det foregår hver fredag i perioden 31. oktober til 19. december kl. 13.00-14.30. Du bestemmer selv, hvor mange gange du deltager, og du får et bevis som dokumentation for din frivillige indsats.

Hvilke aktiviteter laver I sammen med beboerne?

Aktiviteterne tilpasses beboernes ønsker og interesser. Du kan for eksempel:

  • Gå ture eller cykle med beboerne
  • Være kreativ, synge eller spille musik
  • Deltage i samtalesalon med kaffe og hyggesnak
  • Lytte til og dele livshistorier

Hvorfor være frivillig?

Der er mange fordele ved at være frivillig!

  • Du gør en forskel for ældre, der måske savner fællesskab
  • Du bliver en del af et lokalt netværk
  • Du får erfaring og noget til dit CV
  • Du lærer dansk i praksis og møder nye mennesker
  • Du bliver en aktiv medborger i København

Tid og sted

Plejehjemmet Verdishave ligger på Tartinisvej 31, København NV
Hver fredag kl. 13.00–14.30
Start: fredag den 31. oktober – afslutning: fredag den 19. december

Vil du videre mere?

Kom og hør om projektet fredag den 24. oktober kl. 12.00-13.00
Det foregår på Studieskolen, Valdemarsgade 16, 1. sal, lokale 102.

Du kan være med, uanset hvilket modul du går på.  
 
Du skal tilmelde dig først - det gør du nedenfor.

Tilmeld dig