A2/B1 Cézanne - foredrag på letforståeligt fransk
Start | 26.09.2025 |
Lektioner | 2 |
Arrangement nr. | 1241-25 |
|
|
Sted | Gothersgade 14, 1. Sal |
Pris | kr. 195 |

Foredrag om Paul Cézanne – den berømte kunstner fra Aix-en-Provence
Paul Cézannes fødeby Aix-en-Provence har erklæret 2025 for Cézannes år. Selvom Cézanne døde i 1906, og det derfor først er i 2026, man kan fejre 120 år efter hans død, så han man valgt at fejre ham i 2025, fordi man vil markere genåbningen af flere vigtige steder, der er knyttet til Cézanne. Byen fejrer ham også med en række store begivenheder og udstillinger.
Også på Studieskolen vil vi fejre Paul Cézanne! Det gør vi med et foredrag på letforståeligt fransk, hvor Jacqueline Rousselon fortæller om den mest berømte maler fra Aix-en-Provence.
I Cézannes levetid (1839-1906) var indbyggerne i Aix-en-Provence ikke særligt imponerede over Cézannes malerier – hvordan kunne det fx være, at han kunne male bjerget Sainte-Victoire hele 87 gange? Nej, ham kunne man ikke tage alvorligt – han blev opfattet som lidt skør.
Cézanne voksede op i Aix-en-Provence, gik i skole i byen og læste jura på universitetet, indtil han valgte at bruge al sin tid på at male. Han havde ikke mange venner, men én af dem kender vi også i dag (nemlig forfatteren Émile Zola). De to unge mænd gik i deres teenageår mange ture sammen i det smukke landskab omkring byen. De rejste begge til Paris for at dyrke deres kunst.
Den moderne malerkunsts fader
Cézanne er blevet kaldt den moderne malerkunsts fader, men han mødte stor modstand i sin samtid. Han blev afvist af akademiet og måtte kæmpe for at få sin kunstneriske vision anerkendt. Hans malestil danner bro mellem impressionismen og kubismen. Ingen kan fx male æbler som Cézanne.
Årene i Paris var svære for Cézanne, og i 1879 rejser han tilbage til sin fødeby Aix-en-Provence. Her arbejder han bl.a. systematisk med at male stilleben og naturen omkring byen.
Jacqueline tager os med på en rejse til Provence og ikke mindst til en rejse gennem en plaget kunstners liv, som først rigtig blev anerkendt efter sin død. Hvorfor vakte Cézannes værker skandale? Og hvorfor og hvordan vil Aix-en-Provence hylde Cézanne i 2025?
Få genopfrisket din viden om Cézanne og få inspiration til at gå i hans fodspor i og uden for Aix-en-Provence. Der er planlagt en masse begivenheder i Aix-en-Provence i år – alle med udgangspunkt i de steder, hvor Cézanne har boet, gået i skole, arbejdet og fundet inspiration.
A bientôt ! Vi serverer et glas vin i pausen.
Det foregår på Studieskolen
Borgergade 12, 1. sal, se tavlen for lokale
Fredag den 26. september
Kl. 16.30-18.30