Menu

A2/B1 Meget mere Nice - foredrag på letforståeligt fransk

Dato
17.01.2025
Pris
kr. 195
Start 17.01.2025
Lektioner 2
Arrangement nr. 1255-24
 
Sted Gothersgade 14, 1. sal
Pris kr. 195

Nice au-delà de la Promenade des Anglais
Hvor godt kender du Nice? Hvis du vil vide meget mere om Nice, så kom og hør Jacqueline Rousselon fortælle om den franske rivieras perle på letforståeligt fransk. Byen har en lang og spændende historie. Nice har været en del af det politiske og internationale spil i hundredvis af år. Grækerne siges at have grundlagt Nikaïa Nice ca. 300 år før Jesu fødsel. Efter grækerne kom romerne og siden italienerne.

Nice er en verden i sig selv med mange facetter. Byen har tiltrukket de magtfulde, fascineret kunstnere, skabt og ødelagt formuer, været skueplads for konflikter, men den har altid været smuk og nydt godt af en fantastisk beliggenhed og et pragtfulgt klima.

Ikke nok med at Nice bugner af kulturelle rigdomme, så er der også et kæmpe udvalg af restauranter, gode bagere og slagtere. Der er nok at smage på, fxla pissaladière, en slags pizza med løg og ansjoser, og du kan næsten ikke komme udenom at spise sardiner, som tilberedes på alle mulige måder - farserede, grillede, sauterede, friterede og meget mere.

Nice er mere end bare et godt sted at bo. Jacqueline giver dig meget mere viden og inspiration til at nyde byen næste gang, du skal afsted. Man kan faktisk godt komme uden om den legendariske Promenade des Anglais, og hvis du er frisk på at gå på opdagelse, så fortæller Jacqueline om nogle af byens hemmeligheder, så du får en helt anden oplevelse af Nice næste gang.

A bientôt !
Vi serverer et glas vin i pausen, som er inkluderet i prisen.

Det foregår på Studieskolen
Borgergade 12, 1. sal, i lokale 105
Fredag den 17/1-25.
Kl. 16.30-19.00

Jacqueline Rousselon

Jacqueline Rousselon er født i Marseille i Frankrig, og hun har boet i Danmark i 20 år. Jacqueline er, hvad der svarer til cand.mag. fra Frankrig. Hun har 20 års erfaring i at undervise i fransk sprog, kultur og samfund ikke bare i Danmark, men mange steder i hele verden. Jacqueline har f.eks. undervist i Aix-en-Provence, i Vermont i USA og på Harvard University i USA.
Jacqueline tager til Frankrig to-tre gange om året for at være sammen med familie og venner.

Jacqueline anbefaler lige nu:
Steder: Prøv de forskellige franske regioner, én ad gangen, de er meget forskellige indbyrdes. Det er blandt andet variationen mellem regionerne, der gør Frankrig så spændende. Hvis man er i Frankrig i længere tid, så kan man opleve noget helt andet, hvis man tager på en weekendtur til en anden region, det kan blive helt eksotisk.
Mad: Igen er det de regionale forskelle, der er mest fascinerende. Man skal spise det lokale køkken, det gør franskmænd altid. Prøv f.eks. om sommeren maden fra Sydfrankrig, der er baseret på olivenolie og grøntsager. Det bedste kød er lam fra de franske alper, det har en helt unik kraftig smag.
Film: Hold øje med Grand-biografen i København. De viser mange gode franske film, især mandag eftermiddage. Franske film er ofte både sjove og underholdende og handler om almindelige menneskers historie. De kan helt klart anbefales.
Vis mereVis mindre

A2/B1 Meget mere Nice - foredrag på letforståeligt fransk

Tilmeld