Alt ånder ro, kvalitet og kultur i Bodil Dues lyse lejlighed i hjertet af København: Her er store græske vaser, smukke trægulve, en Corbusier chaiselong med en opslået bog hvilende lige dér, hvor stolen laver et knæk. Bodil Due passer godt til interiøret i lejligheden. Også fra hende udgår der ro, kvalitet og kultur. Hun er lille af statur og spinkel, men tag ikke fejl, for her er en kvinde med et ganske tungt CV.
Bodil Due er uddannet klassisk filolog fra 1967 og har været ansat på Aarhus Universitet som lektor og dekan. Desuden har hun været benyttet som ekspert i sprogpolitiske spørgsmål. Vi skal naturligvis tale om sprog.
Kan du huske, hvornår det gik op for dig, at sprog skulle få en helt særlig betydning i dit liv?
Jeg ved i hvert fald, at det gjorde et vældigt indtryk på mig, da jeg fik latin. Jeg syntes, at det var så spændende at opdage de strukturer, der var i sproget, men efterhånden så jeg mere sproget som en indgang til kultur og litteratur. I gymnasiet havde jeg græsk, latin, dansk, engelsk og fransk. Tysk kunne jeg desværre ikke have, så det har jeg måttet indhente senere.
Da jeg siden læste klassisk filologi, blev det taget for givet, at vi kunne læse sekundærlitteratur på engelsk, tysk, fransk og gerne italiensk og lidt spansk.
Det lyder som den rene sprogfest. Ikke just som i dag, hvor fremmedsprog bortset fra engelsk er i defensiven i det danske uddannelsessystem. Og dét selv om verden er rykket helt tæt på. Kan du forklare det paradoks?
Jeg tror ikke, der er én forklaring, men mange forskellige forklaringer, og én af dem er netop, at verden er rykket tættere sammen. Så vælger man et lingua franca, som man også gjorde det i antikken. På ét tidspunkt var det græsk, senere blev det latin. I dag er det engelsk, og det vil sige, at man har – fejlagtigt, efter min mening – givet de unge mennesker det indtryk, at hvis bare man kan engelsk, er det fint nok. Dermed går man jo glip af vældig meget. En anden forklaring er, at det ikke er lykkedes sprogfagene at få unge til at forstå, hvad sprog kan, og hvad sprog kan betyde for deres valg af karriere.
Men politikerne har vel også fortalt dem, at det ikke var nødvendigt.
Ja, det er rigtigt. Så vælger de det, som de har fået at vide vil give dem flest muligheder, for de vil meget nødigt lukke døre.
Du sad i 2011 i en arbejdsgruppe nedsat af undervisningsministeriet og videnskabsministeriet, der skulle komme med en række anbefalinger for sprog. Hvad kom der ud af det?
Desværre ikke alt det, vi kunne have ønsket. Vi fik gennemført, at der bliver undervist i engelsk fra første klasse og andet fremmedsprog tidligere, og det tror jeg er godt på lang sigt. Men i øjeblikket lukker det ene sprog efter det andet på universiteterne. Nu lukker de sandsynligvis polsk.
For nylig faldt jeg over et tre år gammelt interview med fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen. Hun udtalte, at fremtidens børn ikke behøver at lære fremmedsprog: "Vi vil have systemer, der kan skrive, læse og oversætte for os. Og sætte kommaer. Fremmedsprog er et nice to have, ikke et need to have", som hun udtrykte det. Er du enig med hende?
Det er jeg ikke! Jeg mener, at det er en stor, stor fejltagelse; teknologi er godt, men en oversættelsesmaskine kan aldrig blive så fintfølende, som en oversættelse skal være; der er alle mulige konnotationer, man ikke kan fodre en maskine med. Og fremmedsprog er ikke kun "nice to have", det er også "need to have" for eksempel for erhvervslivet. Flere undersøgelser viser, at man går glip af kontrakter, hvis man ikke har den sproglige indsigt og kulturforståelse.
Når du siger kulturforståelse, tænker jeg dannelse.
Ja, dannelse er mange ting, men blandt andet at vide noget om det land, man selv vokser op i, de lande, man er i kontakt med, verden, litteraturen, historien. Der er i øjeblikket en tendens til, at det økonomiske incitament er det eneste, der tæller, at uddannelsespolitik er blevet til arbejdsmarkedspolitik. Man siger til de unge mennesker, at de skal tænke på, hvor de får den højeste løn, og det mener jeg sådan set er det modsatte af dannelse.
Man får simpelthen en videre horisont, når man kan sprog. Bedre mulighed for at forstå, hvad der sker i verden, med os og hele civilisationen.
Nu har du været formand for Studieskolens bestyrelse i et år. Hvilke tanker gør du dig om Studieskolen og dit arbejde her?
Jeg vil gerne være med til at gøre noget for både dansk og fremmedsprog, for det handler om, at enhver dansker er bevidst om sit sprog og kan bruge det, men også at de udlændinge, der kommer hertil, lærer dansk og dermed bedre kan blive integreret i Danmark. I forhold til fremmedsprog har Studieskolen en rolle, som bliver mere og mere vigtig, efterhånden som de oprindelige måder at lære sprog på falder væk. Jeg håber, at jeg gennem bestyrelsesarbejdet kan være med til at styrke interessen for at lære både dansk og fremmedsprog.
Har du nogle gode idéer?
Hvis vi taler fremmedsprog, kan vi se, at det især er den ældre aldersgruppe, der lærer sprog. Jeg vil gerne have, at man også kunne fange unge menneskers interesse, sådan at de her kan få de sprog, de ikke længere kan få i uddannelsessystemet. Her synes jeg, at det er vigtigt, selv om det er en økonomisk udfordring for Studieskolen, at sørge for at bevare mangfoldigheden af sprog. Det er også vigtigt, at undervisningen rummer det almendannende, at man ikke bare lærer det grammatiske, men at man får et indblik i litteraturen, kulturen i de sprog. Nu går jeg selv til italiensk på Studieskolen, og her har vi netop flere veje til viden, digitale undervisningsmidler, tekster, nyhedsudsendelser. Det giver en bred indføring, som er meget givende.
Hvis du skulle lære et nyt sprog, hvad skulle det så være?
Jeg ville meget gerne lære japansk. Jeg har en helt privat interesse i japansk kultur. Jeg har kun været i Japan én gang, men det er et interessant land, som kæmper med nogle af de samme problemer som os. Og så er jeg fagligt interesseret på grund af teatertraditionen.
Af Ulla Gjedde
Bodil Due deltager i vores jubilæumsarrangement fredag den 15. september 2017 kl. 14-16 på Københavns Rådhus.
Rettelse april 2023: Bodil Due er ikke længere bestyrelsesformand på Studieskolen.